16 / 175
14
• sig højt over deres nuværende Standpunkt. Det vil
derfor visselig gaa her, som det er gaaet andetsteds, at
naar den mest højrøstede Trang til Foranstaltninger for
de afsindige er afhjulpen, vil man erkende, hvor saare
meget der endnu staar tilbage, inden man selv nogen
lunde har tilfredsstillet de Fordringer, Humaniteten i
denne Retning med Føje kan gøre til et civiliseret
Samfund«.
Idet vi forbeholder os senere at give en samlet
Fremstilling af Dr. Hi i b e r t z ' ’ og den af ham dannede
Komites
Bestræbelser
for
Aandssvagesagen, skal her
foreløbig kun nævnes, at
Komiteen den 27. September
1854 udsendte sin Indbydelse
til at yde Bidrag til Oprettel
sen af en Helbredelsesanstalt
for idiotiske, svagsindige og
epileptiske Børn, og at Dr.
Hiibertz i December 1854
udgav sin Bog: »Svagsindig-
hed eller Idiotisme og dens
D
a n ie l
F
r e d r
, E
sc h r ic h t
.
Helbredelighed«. løvrigt fort
sætter vi vor Redegørelse for den Bevægelse, der i
1854 —53 fra anden Side rejstes til Fordel for de aands-
svage.
I denne Bevægelse indtager Prof. i Fysiologi ved
Københavns Universitet Da n i e l F r ed r . E s c h r i c h t , f.
18/3 1 798, d. 22/2 1863, en ret fremskudt Stilling. Hans
Virksomhed i denne Retning falder omtrent samtidig
med Dr. Hiibertz’ og Komiteens og gaar for saa vidt
parallelt med denne, som han i Skrift og i Tale, i viden
skabelige som i folkelige Kredse med Iver og Sagkund
skab taler Idioternes Sag; men han stiller sig tillige i
Modsætning til Dr. H., dels af saglige, dels — som det
synes — af personlige Grunde.