18 / 175
ié
hverken optager sindssyge eller epileptiske, hvorimod
Etatsraad Da h l e r u p (Redaktør af »Bibliotek for Læger«)
finder det rimeligt, at Børn med Konvulsioner, der gaar
over i Epilepsi med hyppige Anfald og sløvet Aandstil
stand med Held kan behandles blandt Idioterne. Dis
kussionen drejer sig for en Del om Fremgangsmaaden
ved Valget af Anstaltsforstanderen. E. holdt paa en
Slags Konkurrence, idet man burde til »Hovedforstander«
vælge den, der med størst Flid og Held havde arbejdet
i de eventuelt opstaaende mindre Anstalter (E. havde
paa den Tid ganske privat sammen med nogle Venner
af Sagen paabegyndt Opdragelsen af enkelte aandssvage
med Mo l d e n h a w e r som Lærer). D j ø r u p og B a l l i n
udtalte sig imod Betimeligheden af en Idiotanstalts An
læggelse her i Landet. Overlæge B r i o n hævdede, at
Oprettelsen af en saadan Anstalt i hvert Fald ikke burde
være et Statsanliggende, da der for Tiden stilledes saa
store Krav til Staten i mange andre humane Retninger.
Som vor Lægestand i det hele saaledes modtog ogsaa
E. Meddelelserne fra Udlandet om aandssvages Helbredelse
med en passende Blanding af velvillig Interesse og for
sigtig Kritik. I sit Skrift »Om Muligheden af at hel
brede Idioter« udtaler han saaledes, »at hv i s alt, hvad
der berettes om Idioters Opdragelighed og Helbredelig
hed o. s. v., bekræfter sig, saa er en særegen Opdragelses-
og Helbredelsesanstalt for aandssløve Børn ikke alene en
uafviselig Humanitetsfordring til Samfundet, men en For
dring, hvis Opfyldelse ingen Opsættelse taaler.«
Idet han senere (Side 12) dvæler ved den store Vin
ding ikke alene for den s i n d s s y g e selv, men ogsaa for
Staten ved, at han helbredes, siger han i Analogi her
med om den a a n d s s v a g e :
.»Hvis nu ogsaa de aandssløve og idiote Børn skulde
være at anse for helbredelige, men dette dog kun ved
Foranstaltninger paa offentlig Bekostning, saa vilde disse
vægtige Grunde for en snarest mulig Hjælp fra Rege-