20 / 175
at enhver velordnet Helbredelses- og Opdragelsesanstalt
for aandssløve Børn maa være lukket for epileptiske.
Det følger heraf, at i det mindste jeg for min Del ube
tinget vilde fraraade enhver Familiefader at indsætte sit
aandssløve Barn i en Anstalt, der ogsaa stod aaben for
epileptiske. Hvor forskellige imidlertid Meningerne kan
være, ses deraf, at i denne Tid en Indbydelse er ud-
gaaet fra Hr. Dr. Hiibertz i Forbindelse med 5 hæder
lige Medborgere til at begrunde en Helbredelsesanstalt
for Idioter og e p i l e p t i s k e , hvis Bestyrelse han selv
vil overtage. Hvor meget Held jeg end ønsker ham i
hans Foretagende, vilde jeg dog anse det for højst be
klageligt, om Familiefædrene i Danmark ikke endog lige
fra først af havde Lejlighed til at vælge mellem den
efter denne Plan grundlagte Anstalt og een eller flere
andre.«
Dette Angreb imødegaar Hiibertz i sin Bog, Side 99
og flg. Han gør først opmærksom paa, at selv om en
Idiotanstalt ønskede at undgaa Optagelsen af Epileptikere,
saa vilde dette i mange Tilfælde ikke være muligt, fordi
Krampetrækninger, Konvulsioner, ja selv virkelig Epilepsi
ofte optræder som Komplikation til Aandssvagheden;
han fremhæver derhos, at selv den »rene« Epileptiker
vil, naar han i længere Tid har været heftigt og hyppigt
paavirket af sine Anfald, frembyde et Billede, der staar
Idiotens meget nær; og hvad de Epilektikere angaar,
der endnu ikke er prægede af aandelig Svækkelse, saa
mener H., at naar man dog i Idiotanstalten maa være
belavet paa at imødegaa Epilepsien hos de aandssvage,
og der er Haab 0111 paa lempelig Maade og ved de
samme Midler at kunne hjælpe nogle af de ikke aands
svage Epileptikere, saa bør man ogsaa tilstede disse Ad
gang til Anstalten, saa meget mere, som de ofte er lige
saa hjælpeløse som de aandssvage og desuden frem for
disse har en levende Følelse af deres Hjælpeløshed og
af den Uhygge, Skræk og Modvilje, som deres Anfald