13
afsindige, en Mening, der let kunde opstaa, naar man
af det foregaaende har set, hvorledes man i flere Asyler
(Bicétre, Hauwell, Lancaster) har oprettet Idiotskoler,
der ingenlunde har været uden Resultater. Idiotbehand
lingen er nemlig baade efter sit Øjemed og efter de
Midler, den udkræver, meget afvigende fra de afsindiges
Behandling. Hin gaar ud paa at udvikle de rudimentære
Evner saa meget som muligt, paa at forvandle et dyrisk
Væsen til et intellektuelt, altsaa at bringe det, som tid
ligere kun eksisterede i Mu l i g h e d e n til at træde frem
i V i r k e l i g h e d e n : denne derimod lader sig væsentlig
nøje med at fjerne de patologiske Elementer, der har
vokset et fuldt udviklet Sjæleliv over Hovedet, med at
bringe den tidligere Tilstand, som alt h a r eksisteret i
Virkeligheden, tilveje igen.
Den ene er altsaa mere
p r o d u c e r e n d e , den anden gaar derimod væsentlig
kun ud paa at r e s t i t u e r e og har dermed løst sin
Opgave, hvad enten nu det saaledes restituerede Individ
staar højt eller lavt i moralsk og intellektuel Henseende,
hvorimod Idiotbehandlingen har forfejlet s i n , dersom
Idioten ikke udgaar deraf i en fuldkomnere Tilstand
end han befandt sig i, da den begyndte . . .
S æ r e g n e I d i o t a s y l e r , med særegne Bygninger,
særegne Læger, særegne Lærere og særegne Helbredel
ses- og Opdragelsesapparater, er altsaa en af de Huma
nitetsfordringer, som Nutiden begynder at gøre gæl
dende, og som den ikke vil undlade, tidligere eller sil
digere, ogsaa at stille til vort Land, som ikke hører til
dem, der har mindst Opfordring til at efterkomme et
saadant Krav. Vi har i Danmark over 2000 Idioter,
for hvem intet er gjort, hvoraf de fleste henslæbe en
dyrisk Tilværelse under Lorhold, som kun giver en saa
ringe Garanti for deres humane Behandling, at den
simple Menneskelighed ikke kan føle sig tilfredsstillet
derved, selv om man intet Hensyn vilde tage til, at
mange ved hensigtsmæssig Omsorg maatte kunne hæve