11 / 175
9
svage Børn. Ugeskriftet giver forskellige Oplysninger
om denne Undervisnings Resultater og anfører adskillige
Eksempler paa meget lavtstaaende aandssvage, som dog
ved Skolens ihærdige Bestræbelser opnaaede en respek
tabel Udvikling. Det nævnes ogsaa som F e r r us ’ For
tjeneste, at han for B i c é t r e havde erhvervet en Land
ejendom, St. Ann a , paa 90 Tdr. Land, hvor saavel
sindssyge som aandssvage og epileptiske efter en større
Maalestok beskæftigedes ved Markarbejde til stor Forbed
ring af Patienternes baade legemlige og sjælelige Tilstand.
I Juliheftet 1851 af B i b l i o
t ek f or Læg e r tog dette Tids
skrifts unge, energiske og an
sete Redaktør F l a r a l d Sel-
me r (født 1814, død 1879),
der allerede den Gang indtog
en Førerstilling blandt vore
Psykiatrer, Ordet for de aands
svages Sag i en Artikel »Om
I d i o t i s me og I d i o t a s y
ler«.
Da Selmers Indlæg i Idiot
sagen er et af de vægtigste,
klareste og mest fremsynede, der i det hele taget er frem
kommet, vil et kort Referat formentlig være paa sin Plads her.
S. giver først en Karakteristik af Aandssvaghedens
Natur, dens legemlige og aandelige Symptomer, en
Karakteristik, der ikke alene med Henblik paa Datidens
Kundskab til Sagen maa kaldes klar og rammende,
men som ogsaa i alt væsentligt holder Stik overfor
Nutidens Betragtning af Sagen.
S. indrømmer vel
uforbeholdent, at der gives Idioter, paa hvem selv den
omhyggeligste Behandling og Opdragelse er spildt; men
han hævder, at Kendetegnene paa en saa stor Haardnak-
kethed af Ondet er i den Grad usikre, at det eneste
H
a r a ld
S
e lm e r
.
Selm ers Ind
læ g i Aands-
svagesagen.