8 / 175
6
op trindt om i vort Lands skønneste Egne, da vilde de
sikkert fyldes med Glæde og Overraskelse; de vilde med
Forstaaelse træde ind i vore Skolehjem og i disses øverste
Klasser se en Del af de Resultater opnaaede, som de i
levende Live maatte nøjes med at haabe paa. Men førte
man dem ind i vore Asyler og forestillede for dem de
Hundreder og atter Hundreder af hjælpeløse og elendige
Væsener, hos hvem alle Forsøg paa at tænde Lys i den
formørkede Aand var glippede, Og naar de fremdeles
hørte, at mangfoldige af de Børn, som Skolen i aarevis
havde arbejdet med, kun kunde bringes et ganske lille
Skridt henimod det normale Menneskes Tilstand og Vil-
kaar, saa vilde de skuffede tilstaa, at her var deres For
ventninger langt fra gaaet i Opfyldelse.
Men om end Udviklingen har taget en anden og
delvis ugunstigere Retning end den, Sagens første begej
strede Forkæmpere havde ventet, saa vil vort nuværende
Samfund derfor ikke vide disse Mænd mindre Tak fol
det banebrydende Arbejde, de har gjort for denne gode
Sag. Det forestaaende Jubilæum giver saaledes en natur
lig Anledning ril at mindes de Mænd, der i Tale og
Skrift saavel som i Gerning var Aandssvagesagens Pio
nerer og Grundlæggere i Danmark. Forinden vi gaar
over til at kaste et Blik tilbage paa selve Anstaltens Hi
storie, skal vi derfor forsøge at give en Fremstilling af
de forberedende Arbejder, der fra forskellig Side er gjort
i denne Sag.