9 / 175
FORHISTORIE.
For rettelig at vurdere de Bestræbelser, der førte til
Oprettelsen af Danmarks iørste Aandssvageanstalt, maa
man erindre, hvor lidet Psykiatrien og alle herhen
hørende Forhold paa den Tid var udviklede saavel i Ud
landet som herhjemme. Det var kun 50 Aar siden, at
P in el udfriede de hidtil i Kælderfængslerne i B i c é t r e
lænkebundne afsindige, og hvad vore egne sindssyge
angaar, da havde Staten først i 1852 ladet oprette den
første egentlige Helbredelsesanstalt for dem. Størstepar
ten af vore sindssyge var endnu overladte til deres Fa
milier, hvem det paalaa at beskytte Samfundet imod dem,
og som derfor enten maatte lade dem mandstærkt bevogte
eller lade dem »bep l anke« , d. v. s. indespærre i Bure
eller Trækasser i afsides Dele af Husene. Ifølge Dr.
Hiibertz fandtes der endnu i Begyndelsen af Fyirerne i
Danmark 133 saadanne private Daarekister, af hvilke de
fleste var benyttede. De afsindige, som paagældendes
Slægt ikke kunde eller vilde paatage sig Ansvaret for,
blev af det offentlige anbragte i de Daarekister, der ifølge
kgl. Reskript af
3/ 1
1738 af Stiftsøvrighederne var bievne
indrettede i Forbindelse med Provinssygehusene; men
hvor saadanne Daarekister ikke fandtes, blev de almin
delige Arrestlokaler jævnlig benyttede. Forskellen var
dog ikke stor, idet Behandlingen her som der mindre
tog Sigte paa at forbedre de sindssyges Kaar end paa at
sikre Samfundet imod dem. De aandssvage maatte i de
Tider dele Skæbne med de sindssyge; thi indtil et godt