33 / 175
3i
Tiderne. Arbejdet har for ham været betydeligt og har
sikkert optaget hele den Tid, som
hans Lægepraksis
levnede ham i de
6
Aar, han levede i Aarhus. Sit Stof
har han hentet fra Raadhusarkivet med dets Skatte-
registere, Skifteprotokoller og Regnskaber, fra Bispe-
arkivet, Stiftamtsarkivet, Herredstings-Protokoller, Rets
protokoller og Borgerskabsbøger. Han beklager selv, at
det historiske Udbytte af hans Arbejde har været min
dre end forventet, dels fordi man paa uforsvarlig Maade
har taget hele Partier ud af Arkiverne og sløset dem
bort, dels fordi Forf. ikke har kunnet ofre tilstrækkelig
Tid paa Arbejdet, men har maattet lade hele Partier
ligge urørte. Derfor opfordrer han
ogsaa andre til at
fortsætte det af ham begyndte Arbejde og fremhæver,
hvilken Betydning det vilde have for Tilvejebringelsen
af historiske Oplysninger, at Mænd i forskellige Egne af
Landet paa lignende Maade vilde undersøge og bearbejde
de andre Stifters Arkiver. I Samklang hermed siger
Fr. Barfod i en Anmeldelse af Hiibertz’s »Et Blik paa
Staden Aarhus«*): »Enhver, der elsker dansk Historie
og véd, hvor meget vi savner af de enkelte Stæders
som af de enkelte Landskabers Krøniker, og derhos
indser, af hvilken Betydning disse Forarbejder vil være
for hele Landets almindelige Historie, maa nødvendigvis
glæde sig, saa tit han ser et af de mange Huller i vore
Undersøgelser udfyldt«, og Barfod mener, at H. ikke
blot ingen Møje har sparet i Opsøgningen og Drøftelsen
af Kilderne, men at han ogsaa synes med Held og Dyg
tighed at have benyttet, hvad hans Flid har givet ham
ihænde.
Ligesom Hubertz i sin Tilegnelse af 2den Del af
D
Mismod og
Aktstykkerne til Konferensraad Jonas Collin siger, at Bekymringer,
det blev hans tunge Lod ad en lang og besværlig Vej
at søge sin Plads blandt Videnskabsmænd, saaledes slutter
*) Nordisk Ugeskrift 18 37— 38.