52 / 175
Hiibertz an
gribes som
Forstander-
Emne; fo r
svares a f
Komiteen.
Ogsaa fra anden Side fremkom der Opposition imod
Hiibertz som Anstaltsleder, nemlig fra Stiftslæge S t e en -
b e r g paa V a l l ø , der iøvrigt havde vist megen Inter
esse for Sagen og taget ivrig Del i Indsamlingen til
samme. Oppositionen fremkommer i en Skrivelse af
u /10 54 til Komiteen, og den hviler egentlig kun paa
det ene Punkt, at H. er ugi f t. »I en Opdragelses
anstalt for Børn« — siger Steenberg — »spiller den
kvindelige Medvirkning en meget stor Rolle, og Besty
reren vil ikke med nogen anden Kvinde kunne virke
saa heldigt for Anstaltens Tarv som med sin Hustru«,
og Steenberg tror ikke, at Forældre vil sende deres
Børn til en Anstalt, hvor Husmoderen mangler.
Komiteen holder dog ubrødelig fast ved H. som de
signeret, ja født til den omhandlede Stilling, og Prof.
B o r g e n udtaler i denne Anledning, at H. bør være
Bestyrer, fordi han i) har undfanget den hele Plan,
2) er Sjælen i hele Virksomheden, 3) er den, til hvem
de andre Komitemedlemmer har sluttet sig med fuld
Tillid til hans Dygtighed og andre til Sagens Gennem
førelse fornødne Kvalifikationer, og 4) er den ene s t e ,
der kan og vil føre Sagen igennem, og uden hvem de
andre Indbydere maatte opgive det hele. A t o p g i v e
H. v i l d e d e r f o r , efter Borgens Mening, væ r e at
d e s a v o u e r e i kke a l e n e K om i t e e n , men o g s a a
Sag en . At Bestyreren skulde være gift, anser Borgen
for en aldeles uberettiget Fordring og Konens Deltagelse
i Anstaltens Ledelse for absolut upraktisk; — »afskræk
kende Eksempler haves«.
Det taler ikke lidet til Fordel for Hiibertz’ Karakter
og Dygtighed, at han ikke alene formaaede at vinde,
men ogsaa at bevare saa erfarne, dygtige og ansete
Mænds Tillid som disse hans medkomiteredes.
Den 29/10 55 mo d t o g H. da o g s a a a f K o m i
t e en U d n æ v n e l s e til An s t a l t e n s B e s t y r e r , og
5 °