58 / 175
56
lem helbredelige og uhelbredelige som Betingelse for Op
tagelse formentlig er uholdbar, saa længe der kun bestaar
een Anstalt for Idioter, og at man derfor ikke har troet
at burde nægte Optagelse, naar ikke komplet haabløse
Individer begæredes optagne. Men herved »er Helbre
delsesanstalten lidt efter lidt, uden egentlig officielt at
vedkende sig det, alligevel bleven en Plejeanstalt«. Be
styrelsen var dog bleven klar over, at en fra Helbredel
sesanstalten afsondret Plejeanstalt var et nødvendigt Sup
plement til den første, og det var væsentlig pekuniære
Forhold, der bevirkede, at Plejeanstalten realiseredes saa
meget senere, end Trangen dertil var tilstede.
Hos Bestyrelsens Medlem, Prof. J a c o b s e n , der med
Iver havde sat sig ind i alle Psykiatrien vedrørende
Spørgsmaal, og som paa et vist Tidspunkt havde tænkt
selv at blive Anstaltens Psykiater, havde imidlertid den
Overbevisning sat sig fast, at naar det stod daarligt til
med Forbedringen og Helbredelsen hos Flertallet af An
staltens Elever, saa var Grunden den, at man kun under
kastede dem en pædagogisk, men ingen kurativ medi
cinsk Behandling.
Den Diskussion, som han rejste om dette Spørgs
maal, er ikke uden interesse, hvorfor vi skal give et kort
en Psykiater Referat af den. I sit Forslag til Bestyrelsen af 2/u 60
ved Anstalten. }iævc}ei- j^ at man ved Anstaltens første Indretning gik
ud fra den af alle sagkyndige for ene rigtig anerkendte
Grundsætning, at den specielle medicinsk pædagogiske
Behandling af de idiotiske Børn ikke fyldestgørende kan
iværksættes uden en lægekyndig daglig Ledelse; men
efter at J. i det første Aar efter Hubertz’ Død selv havde
udført denne Funktion, havde Anstaltens Virksomhed
indskrænket sig til den rent pædagogiske; thi den an-
tagne Huslæge har kun kunnet yde de særlig syge Idioter
sin Bistand, medens den egentlige Idiotbehandling laa
udenfor hans Opgave. Da det nu har vist sig, at »Frem
skridtene hos mange af Eleverne ikke staar i noget som