61 / 175
59
betroet, da træffer jeg iblandt 27 mindst 16, som jeg vil
kalde legemlig sunde Børn, som Lægen næppe vil finde
sig foranlediget til at tage i Kur ; de øvrige er dels de
ciderede Epileptikere, 1 periodisk afsindig, Resten mere
eller mindre legemlig nedbrudte og forkrøblede. For
mange af disse burde maaske Helbredelsesanstalten aldrig
have aabnet sine Døre, forinden den var organiseret paa
at modtage dem; thi derved er det, at det uheldige For
hold er opstaaet, som jeg i de aarlige Beretninger ikke
har kunnet, eller rettere sagt, ikke har villet skjule fol
det offentlige, det nemlig, at Anstalten, tildels tvungen
af Omstændigheder, hvorover den ej var Herre, har blan
det Helbredelsesanstalt og Plejestiftelse sammen før Tiden.
Nu, da Anstalten en Gang har optaget og fremdeles op
tager flere, som jeg fra mit Standpunkt maa kalde uhel
bredelige, kan man med Føje sige, at det er Pligt at yde
disse den Hjælp ad lægevidenskabelig Vej, som Tilsyn
og Pleje, Orden og Tugt, Opdragelse og Undervisning
ikke formaar at yde, og navnlig for disses og det An
stalten gennem dem paahvilende Ansvars Skyld er
det mit højeste Ønske, at den af Jacobsen foreslaaede
Ordning maa kunne gennemføres.«
Overfor Duurloos Bemærkninger hævder J a c o b s e n ,
at om end D. fra sit Standpunkt kan være berettiget til
at anse adskillige af de optagne Børn for uhelbredelige,
saa er de det dog formentlig kun saa længe, de udeluk
kende underkastes en pædagogisk Behandling. Han fast
holder derfor, at en Anstalt, der har sat sig til Opgave
at »helbrede« Idioter, vilde svigte sit Formaal ved at
bortkaste det hele Apparat, som den praktiske Lægeviden
skab for Tiden frembyder, og som i andre lignende An
stalter bringes i heldig Anvendelse.
Fremdeles gør J a c o b s e n gældende, at en Helbre
delsesanstalt, der er organiseret efter en saadan Plan som
GI. Bakkehus, ikke kan indskrænke sig til at give Be
retninger om Børnenes Fremgang i Skolen. D en har