60 / 175
5§
ningerne nu er fordelte, opstaar det uretfærdige Misfor
hold, at Lægen (o: Jacobsen), som paa Bestyrelsens Vegne
afgør, hvilke Børn, der som helbredelige skal optages,
er fritaget for ethvert Ansvar, da han ingen Andel har i
Børnenes Behandling, medens Forstanderen, som ikke ad
spørges om Børnenes Helbredelighed, men ex officio skal
modtage til Behandling dem, der skikkes, bebyrdes med
det hel e Ansvar, for Forældrene, for det offentlige, foi Be
styrelsen og sig selv. Dette Misforhold vilde ophøre, naar
Lægen, som bedømmer Børnenes Kvalifikationer til Op
tagelse, paatager sig Ansvaret for deres Helbredelse ad
medicinsk Vej.« Duurloo er saaledes ganske enig i det
særdeles ønskelige og gavnlige i, at der paa Anstalten op
rettes en lokal Lægepost for at forberede og støtte den
øvrige Virksomhed og bære sin Del af Ansvarets tunge
Byrde. »Og naar det desuden forholder sig saaledes,
som af Jacobsen udtalt, at Børnenes Fremskridt paa An
stalten — paa Grund af den paapegede Mangel ved Or
ganisationen — ikke staar i noget som helst tilfredsstil
lende Forhold til meget beskedne Forventninger, da maa
jeg (Duurloo) naturligvis anse den foreslaaede Fuldstæn
diggørelse af Organisationen for dobbelt paatrængende og
ønske den iværksat snarest mulig; thi hermed er jo ud
talt, at den specielle Lægebehandling af de enkelte Indi
vider vil kunne fremkalde en Tingenes Tilstand, der
langt hæver sig over den nuværende.«
»Imidlertid kan jeg ikke uden at svigte min Over
bevisning« — siger Duurloo — »dele denne Forventning
i saadant et Omfang, som Jacobsen synes at antyde,
jeg vil indrømme, at de epileptiske samt et mindre An
tal af de ikke epileptiske vil have sand Nytte a f en sy
stematisk medicinsk Behandling; men for det store Fler
tal e f Idioter vil det vistnok gælde — hvad ogsaa
tidligere har været udtalt — at den egentlige medicinske
Behandling udgør et meget underordnet Moment; og ser
jeg nu hen til den Flok, som for Tiden er Anstalten