64 / 175
62
Bestyrelsens og Forstanderens Konsulent, naar dette øn
skes. Han skal være Forstanderen og Lægen sideordnet
og skal af dem kunne forlange alle for sin Gerning nød
vendige Oplysninger.
Gædeken tog med Iver og Interesse fat paa sin Virk
somhed, der fra Vi
77
(efter Lorentzens Død) udvidedes
derved, at han tillige blev Anstaltens O v e r l æ g e med
praktiserende Læge J. F. Ni e l s e n som R e s e r v e l æ g e .
I sin 2den (og sidste) Aarsberetning, dateret Ve
7
§ giver
han saaledes Resultatet af de foretagne Sektioner og des
uden en alsidig lægevidenskabelig Statistik over alle de
148 Idioter, som han har undersøgt. Desværre blev Gæ-
dekens Virksomhed paa GI. Bakkehus kun af kort Va
righed. Grunden hertil maa nærmest søges i Mangel
paa Overensstemmelse og trugtbart Samarbejde med den
daværende Forstander saavel paa det psykiatriske som
paa det hygiejniske og praktiske Omraade. Hvad Psy
kiatrien angaar, da havde Duurloo en fra Gædekens me
get afvigende Anskuelse 0111 dens Betydning indenfor
Aandssvageanstalten og følte f. Eks. aldrig Trang til at
konsulere Gædeken i noget psykiatrisk Spørgsmaal. Paa
Hygiejnens Omraade tog G. Anstød af Duurloos mærke
lige Anskuelse, at Idioterne paa Grund af deres mangel
fulde og energiløse Respiration skulde trænge til mindre
frisk Luft end normale Mennesker. Og hvad praktiske
Forhold angaar, saa holdt G. bestandig paa, at de mest
elendige, hjælpeløse og besværlige Idioter havde stærkest
Krav paa at optages i Anstalten, medens D. af Hensyn
til den ringe Udvikling, Plejeafdelingen endnu havde
faaet, og af Hensyn til de allerede optagne Plejepatienters
Fred og Hygge mente at maatte lukke Anstalten for de
allervanskeligste Patienter. Paa dette Punkt var Besty
relsen, vel ogsaa af pekuniære Grunde, mest tilbøjelig til
at stille sig paa Duurloos Side. Hvad Kønnenes Adskil
lelse angaar, da mente G., at de hel- og halvvoksne Børn
i Fritiden burde holdes adskilte efter Køn, hvorimod D.