59 / 175
57
helst tilfredsstillende Forhold til meget beskedne For
ventninger«, saa mener J., at det er paa høje Tid at ind
føre en Lægebehandling, ved Hjælp af hvilken Anstalten
kan komme til at opfylde s in tr e d ob b e l t e F u n k
t i on s om Ho s p i t a l , O pdr a g e l s e s a ns t a l t og S ko l e ,
og hvorved alene det foran paapegede Misforhold kan
forventes hævet. — Men det er uomgængelig nødven
digt, at den p s y k i a t r i s k e Læg e maa h a v e Bopæl
paa A n s t a l t e n ; thi hos mange Børn maa man ved en
medikamental, diætetisk og gymnastisk Behandling for
berede Konstitutionen, før man kan tænke paa Skole
undervisning, og desuden frembyder Anstaltens 60 Idioter
et saa omfattende Materiale, naar hver af dem skal være
Genstand for den lægekyndiges specielle Studium, at den
Mand, der skal lede disse Forretninger, maa bo i An
stalten og der være omgivet af alle de Apparater og
Hjælpemidler, der hører til en videnskabelig Virksom
hed, og han maa d e r f o r vær e kn y t t e t til A n s t a l
t en og dens h e l d i g e F r e m g a n g i s i ne v æ s e n t
l i g s t e I n t e r e s s e r .
Efter at Jacobsen har æsket D u u r l o o s uforbeholdne
Udtalelser om dette hans Forslag, slutter D. sig i en
Skrivelse af 13/1 61 væsentlig til ham. Han erkender saa-
ledes, at hvis der skal institueres gennemgribende, maa-
ske langvarige Kure, grundede paa et omfattende Stu
dium og nøjagtig Specialkundskab til de paagældende
Individer, saa fordres der langt mere Tid, end den prak-
ticerende Læge kan afse, og et mere specielt Studium
af de her optrædende ejendommelige Sygdomsformer,
end man med Billighed kan vente af den dygtige Læge
i Almindelighed. For den pædagogiske Forstander vilde
den foreslaaede Foranstaltning bringe det store Gode, at
han ikke længere kom til at staa hjælpeløs over for de
mange fortvivlede Tilfælde, hvor han fra sit Standpunkt
maa erkende, at al opdragende Indvirkning er umulig,
al anvendt Flid og Møje spildt. »Saaledes som Forret