56 / 175
54
sig til ham. At Bestyrelsen var sig bevidst, at d en
h e r m e d f l y t t e d e T y n g d e p u n k t e t f r a de t m e d i
c i n s k e t i l d e t p æ d a g o g i s k e O m r a a d e , og at den
mente at gøre Ret- heri, synes at fremgaa af følgende
Udtalelse i den første A a rsb e re tn in g :-------------»hos det
store Flertal af Idioter udgør den egentlige medicinske
Behandling et meget underordnet Moment, og i O ver
ensstemmelse hermed undergives Eleverne kun en saa-
dan, naar bestemte Indikationer i det enkelte Tilfælde
antyder, at den kan bringe virkelig Nytte-« Det læge
lige T ilsyn med Eleverne varetoges efter Hubertz’ Død i
et halvt Aars T id af Bestyrel
sens Medlem Overlæge J a c o b-
s e n og overdroges derefter ( x/6
56) til praktiserende Læge F i
s k e r og efter ham (15/i 59) til
praktiserende Læge G. L o
r e n t z e n ; men disse Læger
udførte nærmest kun en Hus
læges Pligter over for A lum
nerne uden at gøre Forsøg en
ten paa et videnskabeligt Stu
dium af Aandssvaghedens Væ-
H a n s P e t e r D u u r lo o .
sen eper paa en kurativ Be
handling af Idiotien som saadan. En Reaktion mod
denne formentlige Ensidighed skulde dog — som vi se
nere skal se — snart rejse sig fra selve Bestyrelsens
Midte.
V i har (Side 37) set, at Hubertz i sit Forslag til
Kongen kort og rigtigt inddelte og karakteriserede
Idioterne efter Graden af deres Aandssvaghed i 3 G rup
per: de l a v e s t s t a a e n d e , M e l l e m k l a s s e n og de
¡eletwandet.lettest a n g r e b n e .
I Statuternes § 2 (se Side 66)
hedder det, at Anstalten optager aandssvage Børn, »naar
deres Tilstand giver Haab om Helbredelse eller For
bedring«. Herefter burde Anstalten altsaa fortiinsvis op-