65 / 175
é 3
hævdede, at man ved at skille dem ad let kunde bidrage
til at fremkalde og ægge det, som man netop havde til
Hensigt at afværge og holde nede.
Som Motiver for sin Afskedsbegæring (af w/3 78) an
fører G., at han ikke i det forønskede Omfang har faaet
Lejlighed til at udføre Obduktioner, at han ikke er ble
ven konsuleret i noget psykiatrisk Spørgsmaal, og at de
Bemærkninger og Forslag, han af egen Drift er frem
kommet med, er blevet tilbageviste; at han ikke har
kunnet føre den ham paalagte Kontrol med Bespisningen
og i det he l e t a g e t i kke har k u nn e t g e n n em f ø r e
den ham o v e r d r a g n e Opg a v e . Han lader ikke Be
styrelsen være i Tvivl om, hvor han søger Kilden til
Vanskelighederne, naar han i Skrivelse a f 4/4 78 til denne
udtaler, at »Duurloos Anskuelser om aandssvage Børns
Behandling staar i diametral Modsætning til de Grund
sætninger, som Psykiatri og Hygiejne er kommet til
gennem lægevidenskabelig Erfaring«.
En upartisk Dommer vil dog næppe finde Skylden
for Vanskelighederne a l e n e paa denne Side.
Efter Gædekens Afgang blev J. F. N i e l s e n A n
s t a l t ens E n e l æ g e ; men skønt denne gennem sin
Virksomhed paa Kommunehospitalets 6. Afdeling og paa
St. Hans Hospital havde faaet en god psykiatrisk Uddan
nelse, og skønt hans Instruks paalægger ham at i a g t
t a g e og f o r f ø l g e s a a v e l de p s y k i s k e s om de f y
s i s ke A n om a l i e r ho s E l e v e r n e , saa maatte hans
Stilling ved Anstalten paa Grund af Sagens Natur dog
nærmest blive en Huslæges; thi ved Siden af hans Em
bedsstilling som Reserve- og senere som Overlæge i Hæ
ren og af hans store private Praksis maatte Lægestillin
gen ved Anstalten blive en Bivirksomhed, der ikke kunde
kræve nogen betydelig Del af hans Tid.
Paa lignende Vilkaar ansattes efter Dr. Nielsens Død
(30/5 03) den ansete Psykiater Professor K. Pon t opp i -
dan som Læge, og det tør vel antages, at hans over-