95 / 175
93
til at komme ud i Livet. Der lægges stor Vægt paa
Kvindens Betydning saavel for Plejegerningen som for
Undervisningen. Betænkningen stiller Lægen og Pæda
gogen jævnbyrdige i Anstaltens Tjeneste, idet den siger,
at »hvis Forstanderen er Læge, maa han ved sin Side
have en Pædagog, hvis Mening og Raad han i alle
Undervisningen vedrørende Spørgsmaal er pligtig at
høre og saavidt mulig at følge; og hvis Forstanderen
er Pædagog, maa han ved sin Side have en Læge, hvis
Mening og Raad han i alle hygiejniske og sanitære For
hold er pligtig at høre og saavidt mulig at følge.«
T il Grundlag for Udvalgets Arbejde fremkom to af
dets Medlemmer, Professor Duurloo og Justitsraad Petit,
ved Begyndelsen af Forhandlingerne hver for sig med
en skriftlig Fremstilling af deres Opfattelse af Sagen.
Begge Indlæg saavel som selve Betænkningen findes i
29de Beretning 0111 Anstalten. Duurloos Indlæg vidner
i lige Grad om hans rige Erfaring som Idiotopdrager og
om hans Evne til klar, koncis, programmæssig Frem
stilling. Petits Indlæg saavel som hans i samme Aars-
O
o
beretning indeholdte og paa Kommissionsbetænkningen
hvilende Forslag til »Reform af Idiotanstalten« vidner
om den store Iver og Interesse, hvormed han i den
forholdsvis korte Tid, han havde været knyttet til An
stalten, havde forstaaet at sætte sig ind i Aandssvage-
væsenet og i Betingelserne for dets heldige Udvikling.
De Forandringer i Anstaltens Organisation, som
denne Kommissionsbetænkning stiller i Udsigt, og som
i de nærmest følgende Aar bragtes til Udførelse for i
1892 at finde en foreløbig Afslutning ved Erhvervelsen
og Indretningen af Ebberødgaard til Arbejds- og Pleje
hjem, lagde efterhaanden i betydelig Grad Beslag paa
Anstaltens pekuniære Kræfter. Disse var i de nærmest
foregaaende Aar gaaet en Del tilbage som Følge af,
at Anstaltens Industrilotteri paa Grund af den stedse
Pekuniære
Forhold som
Betingelse fo r
Om organisa
tionen.