10 / 213
6
løst det skrøbeligere Plankeværk, skiøndt denne Forandring
dog maa antages først temmelig seent at have udstrakt sig til
Stadens hele Omgivelse, hvis ikke Jordvolden paa mangt et
Sted umiddelbart er traadt istedet derfor. En Mængde gamle
Skiøder og andre Adkomstdocumenter vedblive nemlig, selv
endnu i Begyndelsen af det 16de Aarlmndrede, ved Bestem
melsen af de forskiellige Grundes Grændser, ligesaa ofte at
nævne Byens P lanker1 som Byens M u u r, ja et Brev fra
Christian den Fierde til Corfits Ulfeldt, hvori Kiøbenhavns ældre
Fortificationsmaader omtales, anføres endog sædvanligen som
et Beviis for, at et saadant Stykke Plankeværk endnu 1641,
nede ved Van (Ikonsten, havde udgiort en Deel af Stadens Be
fæstning. Disse Kongens Ord maae imidlertid dog vistnok
ikke tages i denne Mening; thi det vilde være forunderligt, om
Christian den Fierde, der, som det og senere vil sees, 1607-
1625 , lod hele Kiøbenhavns Befæstning forandre og forbedre,
og navnligen en Vold opføre fra Farveriet til Vandkonsten
og en 4 Alen høi Muur fra Vandkonsten til S taldene, skulde
paa et enkelt Sted have ladet sig nøie med et Stykke gammelt
Plankeværk. Det maa derfor udentvivl hellere forstaaes saa-
ledes-, at man, da ommeldte Vold eller Muur anlagdes, mueligen
noget udenfor den ældre Fortification, har ladet denne staae,
og at det var en endnu 1641 tilbageværende Hest heraf,
Kongen henviser til.
Christoffer af Bayern omtaler i sin Stadsret af 1443 og
saa begge Dele, idet han fastsætter Straf for den, „som stiger
over Byens Mure eller Planker, bryder Planker ud, løsner
Plankeru , eller „kryber under dem ind eller ud“ . En Blanding
af Muur og Plankeværk kan derfor vistnok antages dengang at
1
Til Ex. haves saaledes et Document fra 1497, hvorved Thorsten Thy-
mandsen, Borger i Kiobenhavn, tilstaaer at have leiet af Kirkeværgerne til
St. Peders Kirke „en Kirkens Jord og Grund, liggende ved Plankerne lios
Norreporta . 1519 nævnes det Tverstræde, „der lober fra St. Pedersstræde
udi Nor ned til Byens Planker^.