11 / 213
7
have udgiort Kiøbenhavns Befæstning; orn Jordvolden derimod
tillige har været anvendt, l # e r sig vel ikke bestemt paa
vise, dog synes Udtrykket „Dighe“ i samme Stadsret at tale
derfor.
Christian den Førstes Befaling 12 Aar senere (Bilag 1),
til „Alle uden Undtagelse, som have Huus eller Jord i Kiøben-
havn, at skulle hielpe til at planke, broe og fastgiøre Byen,
eftersom der laa stor Magt paa, at den kunde fuldkommeligen
plankes og fastgiøres med Broer og i andre Maader“ , har
Intet, der i saa Henseende kan være afgiørende, hvorimod
dette Actstykke. viser, at Fæstnings-Arbeidet, der forhen paa-
laa Borgerne a len e, begynder at gaae over til at blive en
mere almindelig Pligt, hvori de andre Stænder ogsaa maatte
deeltage.
I det følgende Aarhundrede er det derimod utvivlsomt, at
Jordvolden har været i Brug. Fra 1524 haves der saaledes
en Kiøbecontract, hvorved Anders Haagensen, Guldsmed og
Borger i Kiøbenhavn, sælger til Lauritz Jensen, ltaadmand
sammesteds, cn Jord og Grund liggende østen op til „Byens
Vold“ .
Ligeledes af 1526 et Kongebrev, hvorved Frederik
den Første afstaaer Kronens Ret til Fægang paa Serritzlev
Mark, kun forbeholdende sig saa megen Græsgang, som det
Kiøbenhavns Slot fornødne Qvæg beliøver, og hvori han lover,
da Borgerne havde vedtaget ikke at ville holde Sviin, efterdi
de giorde Skade paa Byens „Volde<£ og Grave, heller ingen
Sviin at ville holde. Endnu mere bestemt udtaler den, samme
Aar til alle Bønderne i de nærmest liggende Herreder ud-
gangne, Ordre sig, naar den tilsiger dem at møde i Kiøben
havn med Hest og Vogn, for ved „at age Jord og Tørv“ at
hielpe Borgerne „at opbygge og opsætte en Vold“ , og befæste
Staden ydermere end den var (Bilag 2).
Dette sidstnævnte Actstykke er det vistnok ogsaa, der
har givet Anledning til det almindelige Antagende, at Frederik
den Første 1526 udvidede Kiøbenhavn ved at Hytte Nørreport