12
ved at omtale et Par mere specielle Foretagender, to saadanne
Puncter, Nørreport og Vesterport. Den første af disse Skrivelser,
fra 1540, melder nemlig blandt mere andet: „item Eders
Majestæts Bygning for Nørreport haver god Fremgang, og
hugges paa Broen dagligen“ . Sammenholdes denne Beretning,
at der hugges paa Broen, med Instruxen fra Aaret iforveien,
hvori beordres, at der skal „bestilles Tømmer fra Bahus til
den rette Bro og Vindelbro, som skal være udenfor Runddelen
over Graven“ , maa det vistnok kunne antages, at det Fæstnings-
arbeide, meeronmieldte Instrux angaaer, og som Christian den
Tredie selv havde overtaget at lade udføre, har været ved den
daværende Nørreport, og Dvengeren, der omtales, bliver da
udentvivl det runde Taarn, den gamle Plan viser (Tab. V. d),
som Forsvar for denne Indgang i Byen, at have ligget i Volden
tæt ved ovennævnte Port. Den Hans Majestæts Bygning for
Nørreport, som Anders Bilde skriver om, kan ligeledes neppe
være nogen anden end det yderste Port taarn (Tab. V. k '),
, eller den Bygning, hvis Ruiner ved Udgravningen af Ahle-
feldts Bastion bleve bragte for Dagen. Hele Bygningsmaaden,
Muurskifterne, den brudte Kant i Port-Aabningen etc. tilhører
ganske hiin T id, Midten af det lGde Aarhundrede.
Det andet Brev, af 1543, lyder saaledes: „Naadigste
Herre og Konge! Var Borgemestre og Raad her udi Kiøben
havn hos mig, og bade mig om min Forskrift til Eders Maj.
at Eders Maj. vil give dem den Muur, som staaer omkring
Clara Kloster, Eders Maj. Myntergaard herudi Kiøbenhavn, saa
at de mue bryde den neder, og have den til Ilielp at bygge
paa den Runddeel for Vesterport; mod hvilket jeg ikke vidste
at vægre dennem , derfor beder jeg ydmygeligen, at Eders
Kongelige Majestæt vil skrive dem selv til, hvad Svar og hvad
Eders Kongelige Majestæts Mening derom er, hvor de udi det
Ærinde mue vide at rette dennem efter“ .
Heraf sees altsaa først, at der omtrent samtidigen ogsaa
er arbeidet paa Stadens Fortification ved Vesterport, dernæst