18 / 213
14
og moradsigt, giennemskaaret udentvivl af flere Vandlob, og
Adgangen saaledes af Naturen giort mere vanskelig. Man kan
derfor vistnok troe Tab. V, der synes at vise Befæstningen paa
dette Sted at være et lige Stykke Muur, som ei engang gik
heelt ud til Stranden, men endte ved et omtrent midtveis
liggende mindre Vagthuus(m ); thi de Fæstningsværker, der ved
Byens store Udvidelse i Midten af det næste Aarhundrede
fandtes h er, og af hvis Grave Holmens Canal endnu er en
Levning, vare først anlagte af Christian den Fierde, 1608-16.
At Christian den Tredie stadigen har havt sin Opmærk
somhed henvendt paa Befæstningssagen, og ikke undladt i saa
Henseende at opmuntre og hielpe Borgerne, viser f. Ex. en
Skrivelse fra Kolding, Søndagen Exaudi (28de Juni) 1545, hvor
ved Kongen giver sit Samtykke til, at Kiøbenhavns Borgere
maae beholde nogle Penge staaende hos sig, indtil han selv
kommer til Byen, „dog at de lade begynde og færdiggiøre og
ved Magt holde deres Bycs Volde og Befæstning” . Ligeledes
sees Borgemestre og Raad udi Kiøbenhavn 1551 at have
faaet Tilladelse til fremdeles at maatte oppebære Tolden paa
Viin og alle Slags 01, „for at Kiøbenhavn saa meget desbedre
kan blive bygget og forbedret paa Volde og Grave” , en Ind
tægt, der ikke var ubetydelig, og som Ordet „fremdeles” til
lige antyder, at de allerede da maae have havt i længere Tid.
Et Brev fra samme Konge til Statholderen Magnus
Gyldenstjerne, dat. den 26de Juli 1558, omtaler en Hans
v. Diskow 1, formodentligen en fremmed Ingenieur, som den
gang har været her. Uagtet dette Document i en ringere Grad
vedkommer Kiøbenhavns Befæstning, er det dog iblandt Bilagene
aftrykt heelt, (9), da det i liere Henseender er ret mærkeligt.
Man seer nemlig, at endskiøndt Kongen spørger denne Mand
tilraads om mange T ing, om Kiøbenhavns og Krogens Forti-
1
Maaskee den Hans von Dieszkan, Herre lil Locliaw, Glosin, og Bcnn-
dorlT, der, som G eneral-Feld-Teim esler, dode 1563.