22 / 213
18
Borgemestre, Raad og menige Borgere i Kiøbenhavn (Bilag 19),
hvorved bestem tes, at da Tid efter anden Mange, saavel
Adelige, Geistlige som Borgere, isærdeleslied naar de havde
Eiendomme i Kiobenhavn, men boede andetsteds, havde und
draget sig at betale til Byens Befæstning, saa skulde for
Fremtiden alle Gaarde, Huse og Boder, ene med Undtagelse
af Professorernes, Præsternes, Skolelærernes og andre Kirke-
betienters Embedsboliger, tage Deel i bemeldte Udgifter, og
saavel Eierne som Leierne, forholdsviis til deres Indkomster
og Formue, give deres Bidrag. Under paafølgende 12te Juli
udfærdigedes et lignende Brev (Bilag 20) til alle de Adelige,
der havde Huse og Gaarde i Kiøbenhavn. Frederik den Anden
siger deri: at Byens Fæstningsværker ere af lang Forsømmelse
meget forfaldne, behøve derfor endeligen at „foretages og
forbedres” . Borgerne skulle efter Formue hielpe dertil, Kongen
selv vil paa Kronens Vegne yde sin Part; han forventer derfor,
at Adelen ikke vil staae tilbage, men at de af de Gaarde eller
Huse, de maatte have i Kiøbenhavn, ville give eet Aars
Huusleie, den ene Halvpart strax, den anden det næste Aar.
Skiøndt Adelen vel i Almindelighed har opfyldt dette Kongens
Forlangende, have Flere dog staaet til Restance med deres
respective Betalinger og derved foranlediget, at der 20de Sep
tember 1582 maatte udstedes en Ordre til Byfogden i Kiøben
havn, Christen Christensen, hvori han befales ,,at beslaae
Huusleien” hos dem, der boede i saadanne Adels-Gaarde,
Huse eller Boder, hvoraf ommeldte Aars Leie endnu ikke var
betalt (Bilag 21).
At mere betydelige Arbeider i 1581 og 1582 ere fore
tagne ved Kiøbenhavns Befæstning, derom kan der saaledes
ingen Tvivl være, ligesom dét og, med Hensyn til at bestemme,
hvilken Deel af Fæstningsværkerne det var, hvorpaa der i
ommeldte Tid fornemmeligen blev arbeidet, vistnok maa, i
Betragtning af den store Indflydelse og udstrakte Virksomhed
Christopher Walkendorf havde, tillægges en afgiørende Be