19 / 213
15
fication, om Kiøbenhavns Vandvæsen, om flere Bygnings-
foretagender paa og ved Slottet etc. e tc ., antager han dog
ikke ubetinget hans Meninger, men deels bifalder noget, deels
forkastéf andet, deels opsætter sin Dom, for andetsteds at
indhente nærmere Underretning. Som en Følge af et saadant
givet og for godt anseet Raad synes et større Arbeide ved
Befæstningen, hvilket Kongen besluttede sig til at lade fore
tage det følgende Aar, at have været.
Under I lte Septbr.
haves der nemlig en Skrivelse til samme Magnus Gylden
stierne, hvori Christian den Tredie melder: at ,,han har be-
seet den ham sendte Skabellon paa den Befæstning, som skal
foretages for Kiøbenhavn” , men synes, at Graven bør være 100
Sko bred og 20 Sko dyb, og at Vandet i Graven maa være
6 a 7 Alen istedetfor 3 Alen. Der udskrives ingen Bønder,
men Arbeiderne skulle tages blandt ,,de fattige omløbende
Folk” , for hvis Kost der maatte sørges ved Bestilling af flere
Slags Victualier (Bilag 10). At detle Foretagende maa regnes
blandt de betydeligere, finder ogsaa Bekræftelse blandt andet
ved den store Mængde Hiulbøre, der i den mellemliggende
Vinter beordres forfærdigede, og det endog efter en given,
Vedkommende tilstillet, Model (Bilag 11). Antvorskov Kloster
maatte saaledes levere 300, Ringsted Kloster 200, Skovkloster
100, Esrom Kloster 100, Herredsvad Kloster 200 og Sorø
Kloster 300 Stykker. Mere bestemt derimod at angive nær
værende Arbeides Art, locale Udstrækning m. m. lader sig
desværre neppe giøre, med mindre det, paa Grund af at selve
Actstykket deels omtaler Grave, ei Volde, deels beordrer den
udgravede Jord at skulle „føres udi de omliggende Haver” ,
turde være tilladt at slu tte , at det fornemmeligen har været
Byens Grave, man her har været ifærd med, og det navnligen
fra Nørre- til Østerport, paa hvilken Side, som bekiendt, en
Mængde saadanne, Borgerne tilhørende Huse og Haver vare
beliggende, hvis Grunde paa flere Steder strakte sig lige til
Befæstningen.