20 / 213
16
En Skrivelse til de Adelige, der havde Gaarde i Kiøben
havn, (Bilag 12) viser, at Borgerne 1558 havde beklaget sig
over, at Adelen og Herreklostrene ikke for deres respective
Eiendomme deeltoge i Fortifications - Omkostningerne", og at
det, som en Følge heraf, blev bestem t, at hver Adelsmand,
der eiede en saadan Gaard i Staden, skulde til ovennævnte
Øiemed give 20 R b d .1, hvilke Penge i det allerseneste inden
Juul maatte indbetales til Herluf Trolle.
Uagtet der saaledes, under hele denne Konges Regiering,
næsten uafladeligt var arbeidet paa Stadens Fæstningsværker,
finde vi dog, at hans Eftermand allerede 1567 klager over
deres Forfald.
Frederik den Anden skriver dette Aar fra
Frederiksborg, at han har erfaret, at Voldene og anden Be
fæstning om Kiøbenhavn er meget forfalden, og at han derfor
til den behørige Istandsættelse „under og tillader, at Borge
mestre og Raad maae indtil videre oppebære en dansk Hvid af
hver Skieppe Malt, der forbrygges i Kiøbenhavn, mod at denne
Afgift forvendes til Byens Befæstning at bygge og forbedre,
og til intet andet” (Bilag 13). Det næste Aar, da nogle udenfor
Kiøbenhavn liggende Landsknægte havde giort M ytteri, og
om Natten listet sig ind i Byen paa Steder, „der ikke vare
befæstede” , hvilket Kongen ikke alene anseer for farligt, men
ogsaa for „spotteligt og haanligt” , tager han Anledning deraf
til atter at bringe Stadens Befæstning i Borgemestre og Raads
Erindring, og bevilger, „paa det samme Arbeide saa meget
dessnarere maa gaae for sig” , at de af hver Eiendomsgaard i
Byen maae oppebære „hvis Rente deraf gaaer eet Aarstid” .
Iligemaade forordner han, at de svenske Fanger, der ikke ere
af Adel eller have „nogen synderlig Befaling blandt Krigsfolket” ,
eller ikke ere saa formuende, at de kunne underholde sig
selv, skulle fremsendes til Kiøbenhavn for at bruges til at
1
Af saadanne Gaarde, der tilhorte Adelen eller Herrekloslrene, var
der i Kiobenhavn dengang 125. For de Eiendomme, Kongen selv havde,
gav lian for sin Part 200 Rdlr.