24 / 213
20
til Borgemestre og Raad, hvori Christian den Fierde anbefaler
Tyge Brahe til at erholde tillaans ,,en Skandse af Steen, der
staaer næst op til Volden” , for der at opsætte ,,on Bygning,
som til den vidtberømte astronomiske Konst kan være tienlig” ,
samt ,,et lille Stykke Vold, der strækker sig til hans Stakit” ,
imod den Forpligtelse at tilbagelevere samme Skandse og Vold,
naar Nøden fordrede det.
Den gamle Plan af Kiøbenhavn stemmer ogsaa hermed,
idet den har et saadant Taarn paa omtalte Sted (Tab. V. a), der
n u , efter 200 Aars Forlob, atter af vore Astronomer er bleven
valgt til Plads for et Observatorium, [øvrigt lærer dette Act
stykke, derved, at Tyge Brahes Andragende henvises til Bor
gemestre og Raad, at Fæstningsværkerne endnu dengang be
tragtedes som tilhørende Byen og Borgerne.
Sammenholdes de Efterretninger om Kiøbenhavns Be
fæstning, som her ere anførte, med meer ommeldte ældre
Grundplan, vil Hovedstadens Forsvar mod Slutningen af det
sextende Aarhundrede have bestaaet i, en Byen paa den vestlige,
nordlige og østlige Side omgivende. Vold og Grav. Volden,
der var meget lavere end n u , havde vel ikke overalt, men
dog paa større Strækninger, foran opførte Mure, og var til
Sideforsvar forsynet med fremspringende runde Taarne (PI. V.
a b e d e ) . Graven fulgte vel Volden, men uden dog at have
nogen bestemt regelret Form, saa at den, meget forskiellig
i Dybde og Brede, snarere lignede et naturligt Vandløb, der
endog paa flere Steder synes at have strakt sig indenfor
Voldene.
Af Porte havde Staden tre ligesom n u , Vester-,
Nørre- og Østerport, hver med sin større saakaldte Rund
deel eller Skandse (Tab. V. f g h ) , hvori de tvende Portbyg
ninger eller Taarne (Tab. V. i i 'k k ' og 11'), igien vare be
liggende.
Paa Sydsiden derimod synes Muur- og Plankeværk at
have udgiort Byens Værn. Fra Østerport til Vagthuset (m)
har der mueligen været en saadan 4—5 Alen høi Muur, idet-