14 / 213
10
thi strax i Christian (len Tredies første llegieringsaar klages
over Befæstningens maadelige Tilstand, hvilket, uavnligen hvad
Murene angaaer, neppe kunde have været Tilfældet, hvis de
vare byggede 1526—30, altsaa ikke mere end en halv Snees
Aar gamle. Vel havde Kiøbenhavn 1535—36 udholdt en Be-
leiring, men denne var, som bekiendt, forhemmeligen en
Indeslutning, der, ved at afskiære Tilførselen, tvang Staden til
Overgivelse. Fæstningsværkerne havde altsaa ikke kunnet lide
nogen væsentlig Skade; hvorimod den lange Modstand, Byen
viste, nok kan have bevirket, at Christian den Tredie giorde
det til en Betingelse for den almindelige Amnesti, at han
i Fremtiden vilde være Stadens Befæstning mægtig, selv raade
for det hele Forsvarsvæsen; Voldenes Armering blev ikke
længere Borgernes Sag, hvad Skyts1, der maatte behøves, er
holdtes udleveret fra Kongen.
*
Et Par Aar efter derimod træffer man flere Actstykker,
som tyde hen paa større Foretagender, saa at omtalte Udvidelse
af Byen — der dog i saa Fald ikke kan have været saa meget
betydelig, efterdi den ældste Nørreport, som ovenfor viist, ei
kan have ligget langt fra Enden af Nørregade — snarere maa,
hvis den i dette Aarhundrede har fundet Sted, henføres til
denne Tid. Fra 1539 er der saaledes først et aabent Brev til
elleve navngivne Herreder i Siælland (Bilag 5 ), hvori Kongen
siger: at han har besigtiget Kiøbenhavns Volde og Befæstning,
og fundet den meget bygfalden. Da Borgerne ikke ere saa
formuende, at de ene kunne bestride det hele nødvendige
Arbeide, har han selv overtaget en Deel deraf, og agter at
bekoste og færdiggiøre en Dvenger2 og et Stykke Vold. Bøn
derne skulle derfor møde og arbeide 4 Dage paa egen Kost
1
Christian den Tredie skriver saaledes 1545 til liske Bilde: „hvis
Kiøbenhavns Borgere forlange noget Skyts lil Voldeu“ , kan han lade dem
faae det; thi, „bruges det ikke, kan det igien fores til S!ollel“ .
2
Dvenger, Zwinger, de i en Fæstnings Vold eller Mure indbyggede
Taarne, der ogsaa ofte tiente til Fængsel.