55 / 100
Ønskehatten.
Om det var et godt eller et daarligt Bytte, kan omdis
puteres. Men Kammerraaden var ikke oplagt til mere
Disput, og vist er det, at for ham blev det ikke noget
godt Bytte. Thi Menneskene ønsker næsten altid det,
de slet ikke skulde ønske sig, og det samme gælder
forresten, naar de ønsker noget for andre. Kammerraad
Jensen gik og anede ikke, at han havde faaet fejl Hat,
og saa tænkte han paa Selskabets to Partier i Aften,
det gamle Borgerskab og den ny Tid, og da han
havde ærgret sig nok over sin Datter, saa søgte han
Forsvarsgrunde og Undskyldninger for hende, og til-
sidst tænkte han sig vred paa det forstokkede, gammel
dags Borgerskab og ønskede, at han var langt fremme
i Tiden, helt ind i næste Aarhundrede og — vips var
han væk fra Frederik V I I ’s Tid, og, ja han blev helt
fortumlet og vilde gribe sin Ægtemages Arm, men baade
hun og Hanne, som han ogsaa saa efter, var forsvundne,
men heldigvis ser han da ved sin Side sin egen Tjeneste
pige, og han tager fat i hende og støtter sig til hendes
Arm. De følges ad ned ad Gaderne mod Vestervold, og
omsider kommer de da ned ad Frederiksberggade, uagtet
det havde været nærmere at gaa ad Vestergade eller
Sidegaderne, men Pigen vil aabenbart gerne ned ad
Strøget. Der var usædvanligt mørkt, nærmest „ Magistrats-
maaneskin“ . I det samme farer et Automobil forbi og