53 / 100
—
48
—
Det gjaldt det store kosmopolitiske Ideal, paa een Gang
de ikke-troendes og de troendes, de Kristnes Ideal,
baade det materielle og det ikke-materielle, Verdens
borgerskabet. Hun citerede den for nogle Aar siden
afdøde eneste danske Socialist, stud. med. Frederik Dreiers
Skrifter, og hun kæmpede med alle de Vaaben, hendes
righoldige Arsenal rummede, saa hun kunde godt sætte
hele Borgerskabet til Vægs, og det gjorde hun, men
hun saa, at hun egentlig ikke overbeviste dem, og der
for blev hun den ene og isolerede Skikkelse, hun var,
selv om hun deltog i Selskabslivet.
Herrerne imødegik hende, Damerne holdt sig nogen
lunde neutrale i Striden, og Hanne nedsablede alle med
sin logiske Argumentation. Til sidst blev hun imødegaaet
af Majoren, der med heldig Haand afværgede en Kata
strofe og fik Diskussionen ind i det daglige Spor.
Og nu talte de fleste af Selskabet og Frk. Jensen
ogsaa om de neutrale Emner, Teater og Familiebegiven
heder, medens nogle enkelte af Majorens Slutningsbemærk
ninger tog en diskussionsmæssig ganske uberettiget An
ledning til at tale om Begravelser og især om de gamle
Borgeres egen kære Ligkasse eller Begravelsesselskab.
Men selv om man ikke kan sige, at det passerede havde
ødelagt Glæden, saa var der dog kastet en Brand ind,
kommet en Mislyd i Selskabeligheden, der skal jo saa
uendeligt lidt til for at bevirke, at en Stemning for
svinder. Det var klart for de tænkende, at en ny Tid,
maaske en retfærdigere, fornuftigere og i flere Retninger
bedre Tid, men dog en ny, ukendt Tid var ved at bryde
frem, og — man vidste, hvad man havde, ikke hvad
man vilde faa.
Selskabet brød op, og Værten fulgte paa gammeldags
Vis sine Gæster ned og lukkede dem ud med sin store