49 / 100
— 44 —
dengang ikke blot have godt Arbejde, men ogsaa lange,
udførlige og nøje specificerede Regninger. Den moderne
Post „An Varer“ var ikke tilladelig. Man vilde have noget
at læse. Stod der f. Ex. i Bogen en Laas repareret, saa
blev de forskellige Stadier i denne Laasens Gang paa
Livets Vej ufravigelig skildret saaledes: „En Laas af
taget, efterset, repareret, forsynet med Olie, igen paasat
og bragt til at lukke.“ Og Østrup kunde alle Formularerne
og satte selv Kuløren til de tørre og korte Tavlenotitser.
Og ikke blot det, men naar Østrup kom hver Tirsdag
og Lørdag og sad med Majoren og Fruen ved Bordet i
Dagligstuen, hvor han førte Bogen, medens de to andre
læste Avisen og talte sammen, kunde Østrup godt paa een
Gang skrive og holde Samtalen vedlige. Han fortalte
nyt fra Byen og fra Ministeriet, alt medens han passede
sin Bogføring.
Og der var Familiens Huslæge, Dr. Voldby*). Man
havde endnu ikke Specialister, men man kendte heller
ikke til Læger, der nærmest var Forretningsmænd. Lægen
var fast Huslæge og kendte derfor sine Patienter nøje,
*) Frederik Ludvig Voldby var en selfmade Mand. Han var
Søn af en Skomager i Aarhus og blev først Skomagersvend. Men
hans Hu stod til at blive Læge. Han gik saa i Barberlære for
at tjene det nødvendige og for at forberede sig, thi Barbererne
var dengang tillige „Saarlæger“ og „Tandlæger“ , satte Blodkopper
o. s. v. Han læste, har han fortalt, ofte om Natten paa et koldt
Kvistværelse ved et Talglys i en Ølflaske. Og saa blev han Bar-
bersvend og læste videre til kirurgisk Eksamen. Men da skete der
den Forandring, at kirurgisk Eksamen skulde hæves, og de, som
læste til den, fik Lo v til at tage den almindelige Lægeeksamen,
uanset at de ikke havde Artium. Voldby bestod saa den almin
delige Lægeeksamen med et godt Resultat og fik en stor Praksis,
bh a. som Børnelæge. Han var en meget afholdt og meget samvittig
hedsfuld Mand, hvem mange endnu mindes med Taknemmelighed.