48 / 100
Aftenfremmede hos Major og Gørtlermester.
Vokslys var tændt og nogle Lamper. De gamle Mahogni-
Møbler stod smukt til det gule dæmpede Lys. The-
maskinen snurrede, og hvert Medlem af Husstanden
var ogsaa i Virksomhed, medens Husherren modtog
Gæsterne og konverserede. Han var en gammel statelig
Haandværksmester, med Datidens Danmarks gode Sam
menblanding af Alvor og Munterhed, og med en veltjent
Haandværksmesters Blanding af jævn Borgerlighed og
stolt Bevidsthed om et vel tilbagelagt Liv, et Liv i Ar
bejde. Men man fik dengang som Regel ogsaa Frugterne
af Arbejdet, en lille Formue, ialfald saameget, at —- som
man sagde — „den gamle Mand var sikret“ . Det gav en
gavnlig og behagelig Uafhængighedsfølelse, en god Ryg
grad. Sammenlign disse med Nutidens Kræmmersjæle,
der ikke tør sige en Mening af Angst for at støde en
Kunde! Eller som slet ingen Mening har.
Gæsterne kom til Indbydelsestiden og var snart sam
lede, og Samtalen gik godt, man skulde ikke først stives
op med Mad og Vin, før der kunde blive Liv i Talen.
Der var Majorens højre Haand, Assistent i Ministeriet,
Lieutenant i det borgerlige Artilleri Østrup, og hans liv-
lige og kønne Forlovede, Christine Steen. Østrup kom
nogle Gange ugentlig for at føre Majorens Regnskab:
at „skrive af Tavlen“ , skrive det udførte Arbejde ind i
Hovedbogen og skrive Regningerne ud. Og de sidste
var længere end Hovedbogens Konti. Kunderne vilde