45 / 100
— 4o —
afvekslende, det kommer an paa, ej heller i Kunsten,
det er Sandhed og sædelig Alvor,“ dekreterede Præsten,
hvorefter ingen dristede sig til at optage det dermed
endeligt afgjorte Emne.
„Har De hørt, at cand. theol. Anders Himmelhøj, der
hidtil paa Grund af sit non contemnendus maatte nøjes
med at vicariere som Aftensangspræst, nu er kaldet til
Smørumovre og Smørumnedre,“ — udtalt Smørmovre og
Smømejre, — spurgte Bloch-Suhr, som ikke yndede
Grundtvigianerne. Damerne kendte intet dertil, og Præ
sten fortalte, at Ansøgeren havde faaet Grevinde Danners
Protektion, thi Metoden er: „Knæl for Tronen, kæl for
Konen, saa skal du se, saa gaar Ballonen.“ Kammer-
raadinden siger: „Der er saa megen Dødelighed i denne
farlige Tid, det har De vist ogsaa mærket i Deres Em
bede?“ Og Pastoren bekræfter det og fortæller under
Damernes taarevædede Deltagelse, hvorledes han i en
Ligtale havde søgt at trøste de sørgende Efterladte efter
en afdød, rig Dame, der dog ikke efterlod nærmere Paa
rørende end nogle testamentariske Arvinger, hvem det
næppekan have faldet Præsten vanskeligt at trøste.
I Talen forefaldt jævnligt det nye Ord „Støvlarven“ , an
vendt paa den Afdøde. Med dette af Præsten opfundne,
halvt theologisk, halvt zoologisk lydende Ord mente han
at have beriget Sproget i høj Grad.
Fra Livet til Døden er der kun eet Skridt, og en til
stedeværende ung Dame mente, at der omvendt ogsaa
kun var eet Skridt fra Døden til Livet., Hun spurgte
derfor
med skælvende Røst, om der var mange Bryl
lupper
i denne farlige Tid. Og her var Præsten —
modsat Paulus — i sit Es og afmalede, s k ø n t eller
maaske netop f o r d i han selv endnu var ugift, Ægte
skabets Herlighed i blomstrende Udtryk og med de