CajusCassiusTikøb

— 35 —

en Kone aldrig er noget Spøgelse, thi et Spøgelse er et

Neutrum, er hverken Han eller Hun. Man har altid set

„Noget“ , aldrig Nogen. Drengen fortsatte og afslut

tede sin militære Begravelse, og Tinsoldaternes Parade

marscherede hjem til Kasernen, medens Drengen paa en

Redekam med et Stykke Papir blæste, ikke en Koral

melodi, men efter god militær Skik og Brug som en

Protest mod Døden og en Hyldning til Livet den nyeste

og fornøjeligste Melodi af Lumbye, alt medens den lig

pyntende Madamme fik sig en Kop af den herlige, op

livende brune Drik.

Louise sad i vaagen Drøm, dog ikke om Spøgelset

eller Tinsoldaterne, men om den unge nette Haand-

værker, Snedkersvend Birch fra Klosterstræde. Men hun

blev afbrudt ved, at en Rustvogn kørte ind paa Kirkegaar-

den og holdt foran Graverboligen. Kusken havde høj Hat

paa, hvad han ikke altid havde, naar han kørte Rust

vogn, da han ofte nøjedes med Kasket, men naar han

kørte Ligvogn — altsaa til Begravelser — havde han tre

kantet Hat. Det var som Rustvognskusk efter Ligets

Rang og Stand eller øvrige Beskaffenhed, det vil sige,

om det var et fedt Lig eller et magert do., at Lars’

Hovedbedækning rettede sig. Et godt betalende Lig

gav sig altid, uanset Rangen, Udslag i høj Hat, medens

dog et fornemt Lig, selv om det var „magert“, fordrede

høj Hat. Lars modtog i saa Henseende Instruks fra

den unge Snedker Birch. I Dag var det et magert Lig,

og dets sociale Stilling var ikke høj, Skriver i Magistra

ten, men Snedkeren havde udtrykkeligt givet Ordre til

høj Hat, fordi Afdøde var dekoreret med Dannebrogs-

mændenes Hæderstegn.

Og Kusken og Graverkarlene bar den gamle Skriver

ind i Kapellet. Men medens de var beskæftigede der,