CajusCassiusTikøb

paa Hjørnet af Nørrebrogade og Kapelvej, som nu for

længst er forsvundet. I de smaa hyggelige og pynte

lige Værelser færdes han med sin Hustru og Datter, men

synderligt ud over Graverboligen og Kirkegaarden kom

mer han ikke. Begravelserne foregik mest fra Kirkerne,

undtagelsesvis og kun for de mindre Bemidlede fra et

lille Kapel inde paa Kirkegaarden, den lille hvide Byg

ning midt inde, som nu bruges til Materialhus. Det store

Begravelseskapel ved Kapelvej er først opført sidst i

Tredserne.

Graverens Datter

en ung, køn Pige paa 18

Aar, livlig og munter, men noget sær og forvænt, som

Enebørn er det. Hendes Omgangskreds er ikke stor,

men hun kommer i gode Kredse, og hun er aandslivlig,

har gode Kundskaber og har faaet en god Opdragelse.

Hun hjælper Moderen i Huset og Faderen med Bog

føringen, hun har ligesom han stor Interesse for Kirke-

gaarden og færdes meget paa denne.

En lille Slægtnnig var i Besøg hos Graverens, og

han var placeret ved Vinduet, thi Børns Yndlingsplads

i de Tider var ved en Vindueskarm, som i disse solide

gamle Dage var meget brede, hvor man legede saa dej

ligt, for den var fast og solid, bedre end et Bord, som

rystede, og saa kunde man tilmed have Adspredelse ved

at se ud. Drengen havde sit Legetøj med, og det hans

aller bedste Legetøj, Tinsoldater. Dem købte man hos

„Sværdfegeren“ eller Kandestøberen, som dog ikke støbte

dem, men fik dem fra Tyskland. „Extrafeine Zinn-Com-

positions-Figuren“ fra E. Heinrichsen i Nürnberg, der

havde en Silberne Preis Medaille fra den Bayerske Konge,

saadan husker de gamle Drenge dem, og de var pragt

fulde i skinnende Metalfarver og omfattede danske, tyske,

kinesiske og alle andre Soldater, som et Drengehjerte

Cajus Cassius Tikøb.