![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0042.jpg)
Tivoli.
Hvorfor gaar man i Tivoli? Udelukkende for Kon
certen, vil de fleste svare. Spørgsmaalet er dog ikke
helt besvaret dermed. Det kommer an paa, hvem „man“
er. En ældre Herre besvarer det med, at man gaar
i Tivoli for de gamle Erindringers Skyld. Se omkring
Koncertsalen, det vil sige den gamle Koncertsal, „Glas
salen“ , som man nu kalder den, dér hvor Direktionen om
sider standsede lidt af Vandalismen og indrettede Kon
certsal paany, desværre dog til blæsende Instrumenter,
som slet ikke passer i en Sal, men udelukkende hører
hjemme under aaben Himmel. Se omkring den gamle
Koncertsal og se en enlig Herre eller et aldrende Ægte
par, der i lang Tid spadserer omkring den Koncertsal,
hvor de tilbragte deres Ungdoms bedste Tivoliaftener.
Thi de hørte til gamle Lumbyes Tivoli. Dengang var
der kun to Centrer i Tivoli: Lumbye og C. C. Møller.
Lumbye i sin Koncertsal og Møller med sit aabne Har
moniorkester. Lumbye dirigerende, ofte med sin Bue som
Taktstok, og jævnligt spillende med paa sin Violin, og
Møller med sin høje Silkehat i Hjørnet tæt ved Ind
gangen, hvor nu alt er raseret til Fordel for Spiseriet.
Det var i 1858, det var i „Monarkiets“ bedste Aar.
Nationalliberalismen regerede i Danmark, ret hensyns
fuld til alle Sider. Frederik V II paa Tronen, Ministe
riet Hall ved Kongens højre Side og Grevinde Danner