Assistents Kirkegaard.
Graver, Kancellisekretær Piper er ikke Graver ved en
Kirke, men ved en Kirkegaard, altsaa ikke en nærmest
titulær Graver, men en rigtig, en ægte Graver. Og han
har ikke Stillingen som en Tilfældighed; han er ligefrem
født Graver. Hans Fader var Graver ved Kirkegaarden,
og han selv er født paa Kirkegaarden og skal dø paa
Kirkegaarden og selvfølgelig begraves paa Kirkegaarden.
Han er Graver con amore, og han kan slet ikke tænke
sig nogen anden Livstilling end den blandt de Døde.
De Døde kender han ud og ind, han ved, hvor de ligger,
baade Litra og Matrikelnummer og Sogn ved han, Døds-
aarsagen kender han, den er efter Dødsattesten noteret
i Protokollen, og da han er Personalhistoriker, ved han
tillige meget mere om de Døde og forøvrigt om de
Levende med. De Døde er han sikker paa, men de
Levende holder han som Embedsmand paa Dødens Vegne
Øje med, dog ikke fordi han frygter, at de skal und
slippe hans høje Herre, men fordi han vil vide, om de
skal sortere under ham eller under en Kollega ved en
anden Kirkegaard. Han føler sig som den i Virkelig
heden mægtige Embedsmand. Man kan slippe Livet
igennem uden Sagfører, naar man da er nogenlunde
heldig, man kan rent undtagelsesvis komme igennem
uden Læge, men uden om Graveren slipper man ikke.
Graveren har Embedsbolig paa Hjørnet af Assistents
Kirkegaard. Et hvidt een Etages Hus med en lille Have