33 / 100
---
28
---
en Enkeltseng, og som sagt, det strider mod Fundatsen
af 1789.“ „Ja det kan jeg da forstaa,“ svarede Mdm.
Hansen, som troede, at Fundatsen var det samme som
Moralen, mens hun i sit stille Sind undrede sig over,
at Moralen ikke var ældre end fra 1789. „Det er det
løsagtige vælske Væsen,“ sagde Mdm. Hansen, som hver
Søndag hørte Grundtvig og derfor vidste, at vælsk og
fransk og Letsindighed var et og det samme. Kammer-
raaden gad ikke nærmere retlede hendes Begreber, men
affærdigede hende med et bureaukratisk: „Saa er der
ikke videre for Dem at foretage, min gode Mdm. Hansen,“
og Kammerraaden lagde i Løbet af faa Uger den gamle
Madam ind i sin Seng i Vartov, hvor hun laa rent og
pænt med sin Kommode ved Sengens Fodende og en
Gyldenlak i Vinduet. Alle sine andre Blomster og selv
sin Fugl maatte hun give Afkald paa, ikke fordi Kanarie
fuglen var af Hankøn, men fordi dens Indlæggelse i Var
tov ogsaa stred mod Fundatsen af 1789.
Og saa gik Passiaren videre, af og til afbrudt ved
Indstigning eller Udstigning af en Passager, thi man
havde ikke faste Stoppesteder, men holdt, saa snart blot
een vilde af eller paa. Og medens Konduktøren var inde
i Vognen for at billettere med store Bliktegn for 4 Skil
ling, overtog en af Passagererne bagpaa hans Rolle og
raabte ind i Talerøret til Kusken et „Holdt“ , naar de
saa, nogen vilde med Vognen. En Mand, som kørte
meget med Omnibussen fra Højbroplads til Frederiks
berg Runddel, var Premierminister P. G. Bang, som boede
i Smallegade og ligesom senere Hall, der boede paa
Bakkegaarden, var en jævn Mand, der kørte med Omni
bussen, hvilket dengang ikke var almindeligt for saa
ophøjede Mennesker som Konsejlspræsidenter. Bang hav
de mærkeligt nok jævnligt til sin civile Dragt en guld