31 / 100
---
26
---
Fagforening genkende sin socialdemokratiske Ungdoms
kammerat i Embedsmanden, der skal til Kongens Taf
fel? „Ræk mig, o Broder, din barkede Haand!“ —
ja, men Hs. Højvelbaarenhed har lidt vanskeligt ved
at faa den hvide Handske af.
Men tilbage til den gode gamle Tid og til Kammer-
raadens. Kammerraad Jensen var Kontorchef i Finans
ministeriet, han var gift og havde en Datter Hanne,
egentlig Johanne, men man brugte dengang de mindre
skønne Forkortelser, Slutningen af Navnet, saa Damerne
hed Lene, Rikke, Sine, Stine o. s. v. Hanne var ikke
blot æsthetisk, hun var, som sjældent hos en dansk Kvinde
i den Tid, politisk, og tilmed var hun yderliggaaende
demokratisk, paavirket navnlig af Socialisten Frederik
Dreiers Skrifter.
En Sommeraften er Jensens Neveu, en ung Student,
i Besøg hos sin Onkel, vel væsentligst for Kusinens
Skyld. „Nu skal vi have en Frederiksbergtur,“ siger Kam
merraad Jensen, „til Ære for Mdm. Hansen, for det er vel
nok sidste Gang, hun kan være ude efter Kl. 9 om
Aftenen, i næste Uge lægger jeg hende ind i Vartov.“
„E r det for otte Aar eller for Livstid?“ spørger den kaad-
mundede stud. jur.; men det indbringer ham en alvor
lig Reprimande fra Onklen, som siger, det er en Næs
vished mod ham og en Latterliggørelse af gamle Mdm.
Hansen. Hele Familien Jensen, Neveuen indbefattet, og
gamle Mdm. Hansen sætter sig nu i Bevægelse og faar
raabt Omnibussen op, i hvilken de tager Plads indvendig
paa det ene Længdesæde. Det var de hyggelige gamle
Omnibusser, som da var en ny Institution i København.
„Victoria“ stod der paa hver Side fra den ene Ende til
den anden med store forgyldte Bogstaver. Indvendig var
de tapetserede med graat Voksdug, dekoreret med grøn-