tresset Kasket ligesom en Herredsfoged, og Folk troede
saa, han var Konduktør paa Omnibussen og raabte til
ham; ja, de ældre Damer kunde falde paa at give ham
et Dask i Ryggen med deres Entoutcas’er, noget, han
altsammen tog med Ro, idet han parerede Ordre, for
han var en velvillig Mand, ikke Spor af bureaukratisk.
Alle kendte Hall. Den statelige, smukke Mand med det
prægtige Haar og hele nationalliberale Udseende var der
ingen, som forvekslede med Omnibuskonduktøren. Hall
var den mest populære og i Modsætning til Bang den
fuldt ud nationalliberale. Hans Cunctatorpolitik stem
mede med det danske Naturel. Betegnende for ham er
følgende Anekdote. Da han blev S. K., og da han blev
R. af E., skulde han komponere sig et Vaaben til Op
hængning i Frederiksborg Slotskirke og sætte sit Valg
sprog derunder. Men da hans Valgsprog var: „Hvad
man kan opsætte til i Morgen, skal man aldrig gøre
i Dag,“ blev det konsekvent aldrig ophængt.
Saa naaede man omsider Frederiksberg Runddel og
gik ind hos Josty og fik The — „Thevand“ — og
Smørrebrød i al Tarvelighed. Til daglig var det dog
ikke her, man søgte, men i Schweitzerhuset oppe paa
Bakken tæt ved Fasangaarden, thi til Schweitzerhuset
kunde man medbringe Smørrebrød og faa „Vand paa
Maskine“ og Kopper og Tallerkener. Frk. Hanne sagde
noget drillende til Studenten, hvem hun fornylig havde
observeret paa Volden, hvor hun troede, han holdt Stævne
møde med en ung Dame. Men det forholdt sig dog ikke
saaledes. Student Jensen havde blot mødt en ham ube
kendt ung Pige, men hans Hjerte blev ganske vist sat
i Brand ved den Lejlighed, hvad han dog ikke fortalte
Frk. Hanne. Studenten havde gaaet sin Aftentur paa
Volden, og saa gik han ud i Glacierne, og der, midt
—
29
—