39 / 100
— 34 —
kunde begære for 2 Mark pr. 30 Stk. Drengene nutil
dags maa ikke lege med Tinsoldater, siger man, det er
skadeligt for Fredssagen, men man mærkede dog ikke
noget til, at de gamle Drenge fra Frederik V IFs Tid
blev mere krigslystne paa Grund af dette Legetøj. Dren
gen havde netop i Vindueskarmen lavet en stor pompøs
militær Begravelse med Salver over Graven af luftfyldte
Papirsposer, som han knaldede af paa sin flade Haand,
og han skulde lige til at lade Præsten gaa ned fra Gra
ven og til at kommandere sin Deling „Parade Marsch“,
da Drengen giver et vildt Hyl fra sig og taber Præsten,
saa denne falder ned i Graven, og det at falde ned i en
Grav er et slemt Varsel, det er lige saa slemt som at
have mødt Helhesten. „Hvad gaar der af Ungen?“ siger
Kancellisekretæren, thi i gamle Dage brugte man stær
kere Ord end i vor blødagtige Tid, og især gik det ud
over Børn, navnlig Drenge, som meget let risikerede en
Ørefigen, selv af Fremmede. Drengen havde set et Spø
gelse passere forbi Vinduet ude paa Kirkegaarden, og
Spøgelset kom fra en Grav og gik ind ad Døren til
Graverens Forstue. I det samme gik Døren op, og ind
traadte det formentlige Spøgelse, som ogsaa nok kunde
ligne et saadant, thi det var en mager, høj, bleg Kone,
som havde en Bestilling, der i hine Tiders Vejviser be
tegnedes ved „Ophænger Gardiner og pynter Lig“ . Hun
kom netop ovre fra Ligkapellet og havde en lang, hvid
Dragt i Armen, hun havde ekspederet en Klient, en stille
Beboer havde faaet den obligate udhuggede, højhalsede
lange Ligskjorte paa, hvide Bomuldsstrømper og do. Hand
sker. Mdm. Hinckeldai fik at vide, at Drengen havde
antaget hende for et Spøgelse, og det morede hende,
det var hende næsten en Kompliment. Graveren docerede
ud fra sin Fagkundskab for Drengen, at en Mand eller