46 / 100
mest rosenrøde Farver. „Men har Damerne hørt,“ spurgte
han, „at den unge, dejlige Mdm. N. N. er død?“ Nej,
det vidste ingen i Selskabet, og hvoraf ? Præsten hviskede
noget til en af de gifte Damer, som svarede, at hun nok
vidste, der var noget i Vente, men hun havde dog ikke
troet, at det skulde tage Livet af den unge Kone. Og
skønt Frøkenen intet havde hørt, rødmede hun dog, da
Præsten betroede den anden Dame det, „thi Bryllup og
deslige, ja deslige, var Ting som ingen Pige paa tyve
Aar forstod“ dengang, da man i Skolen ikke underviste
Pigebørn i visse Afsnit af Zoologien.
„Endnu en lille Kop, Hr. Pastor?“ og man fik baade
en og to endnu af Kaffen efter Heibergsk Recept „sort
som Djævelen, hed som Helvede, men sød som Kærlig
hed,“ og saa faldt Orkestret, der holdt Prøve, ind med
Champagnegaloppen. Alle var begejstrede, og Lumbye
kom lidt.efter ud og hilste paa Selskabet, da han kendte
nogle af Deltagerne, navnlig Kammerraadinden og Bloch-
Suhr. Præsten hyldede den berømte Komponist, talte om
den begyndende Maadeholdsbevægelse, Afholdssagens For
løber, og hævdede med Styrke, at Paulus vel ikke siger
„Vin og Kvinder“, hvad man nu ikke maatte forlange
af denne Mand, men Paulus raader dog sin Ven Timo-
theus til ikke at drikke for meget Vand, men at nyde
et Glas Vin for sin Mave og sine øvrige Svagheder.
Paulus stod ikke uforstaaende overfor Vin og sikkert
heller ikke overfor Musik. Og sluttelig drak hele Selskabet
en af Pastoren udbragt Skaal for Lumbye i Champagne.
Det var en prægtig, liberal og vittig Præst fra gamle
Dage. Sluttelig en lille Historie, som han paa Hjemvejen,
da han havde taget Afsked med Damerne, fortalte
Lumbye. „Da jeg forleden spadserede ned ad Kokkegade,
laa der en Gadedreng og rodede i Rendestenen. Hvad
—
41
—