![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0056.jpg)
sender Kammerraaden en ordentlig Ladning Gadesnavs
over hele Personen. „Hvad i al Verden er det for et
Uhyre, og hvilket Griseri,“ udraaber Kammerraaden,
og Pigen siger, at det er et Par af Borgermestrene, der
kører hjem fra Amalienborg. Imidlertid kommer en di
stingveret Herre hen og hilser paa Pigen og spørger
hende, om hun snart kommer til Bestyrelsesmøde i Fag
foreningen, og Pigen præsenterer: „Hr. Minister, For
retningsfører Petersen — Hr. Kammerraad Jensen.“
Kammerraaden forstaar ikke et Ord, han ved jo, at der
ikke er nogen Minister af det Navn og den Stilling. „Und
skyld,“ siger han, „hørte jeg fejl, er det Hr. Minister —.“
„Ja,“ svarer Herren, „Minister uden Portefeuille.“
Kammerraaden er forstenet, der har jo kun været Leh
mann og Hvidt af disse overflødige Ministre u. P.
Kammerraaden trøster sig med, at han maa have hørt fejl
i den underlige Tilstand, han gaar i, det maa bestemt
være en fremmed Minister, en Gesandt, maaske efter
Sproget at dømme den svensk-norske Gesandt. Men hvor
fra kender Pigen dog Gesandten, og saa den Fortrolig
hed? Kammerraaden maa have Rede paa det, og han
siger til den fremmede Herre: „Det glæder mig at hilse
paa Deres Excellence.“ „Jeg er ikke Excellence, vi demo
kratiske Ministre er jo ikke Excellencer,“ svarer Mini
steren. Kammerraaden forstaar igen ingen Ting, og for
ikke at sige noget forkert, tier han helt stille. Ministeren
vil imidlertid ind paa en Restaurant, og han inviterer
Pigen og Kammerraaden, hvorefter de gaar med, sidst
nævnte dog kun modstræbende. Og de tager Plads,
medens Ministeren rekvirerer Lammesteg, Østers og Vin.
Kammerraaden, der aldrig har set Mage, og som næppe
vil tro sine egne Øjne og Øren, kan nu ikke holde sin
Harme tilbage. „Inviterer De min Pige paa varm Aftens