75 / 709
BESTYRELSESFORHOLD. STRID I DIREKTIONEN
67
re k tio n . Som oftest h a r m an staaet enigt samm en , hvo rtil rimeligvis
ogsaa T ry k k e t fra M agistratens Side h a r bidraget.
Det e r egentlig k u n et P a r Gange i A arene om k ring 1740 og saa i
1765, at det e r m u lig t i stø rre U d stræ kn ing at tale om Meningsforskel-
ligheder. I M arts 1737 v a r d e r tiltra ad t 3 nye D irek tø re r: K litgaard,
W esling og W endal. Om tren t sam tid ig v a r d e r fra forskellige S ider ble
ven frem sat K lager over, at Kassens V u rde ring sm æ nd an sa tte de for
sik red e Huse fo r hø jt, ligesom det ogsaa havde vist sig uheldigt, at m an
ikke altid in d en T ilstaaelsen af P rio rite tsla an ad officiel Vej sikrede sig,
at d e r ikke paahv iled e E jen d om m en e uk end te Forpligtelser. Der k u n d e
saaledes væ re An ledn ing no k til paa disse P u n k te r at tilvejebringe Æ n
d rin g e r, og det v a r rim eligt, at de nyvalgte tog Spø rgsm aalene op. Im id
le rtid skete det m ed unødig H ensynsløshed og som et tydeligt Angreb
p aa den h id tid ige A dm in istration . P aa den højtideligste Maade og uden
i F o rv e jen ved de o rd inæ re D irek tion sm ød er at frem sæ tte deres A nker
lod de 3 H e rre r tilføre P ro toko llen en E rk læ ring , i hv ilken de ligefrem
besky ld te deres F o rm æ n d for a f H ensyn til den derved opnaaede stø rre
P ræm ie in d tæ g t at have begunstiget de hø je Vu rderinger. De 4 æ ldre
D ire k tø re r: L u n d , A rvedsen, P ryd tz og E ernd tz, af hvilke de 2 første
n etop v a r fra tra a d t D irek tionen , følte sig selvfølgelig i høj G rad k ræ n k e t
over F rem g an g sm aad en og lod, uden at ind lade sig videre p aa Spørgs-
m aale ts R ealitet, tilføre P ro toko llen en E rk læ ring , i hv ilken de krævede
m u n d tlig D e liberation og afslog en skriftlig F o rh and ling .
. . . Vi maa tilstaa, at vi icke kand fatte, af hvad Movements de gode
Herrer h a r grebet til denne mfornødne Resolution, uden saa er, at de
dermed enten, paa den eene Siide, dog uden allerminste gifvene Anled
ning eller Raison, i Begyndelsen vil viise deris Uæeniglied, eller og
paa den anden Siide, icke vil beære os med den Deliberation, som
vi dog skulde meene at være hver andre skyldige. De gode Hrr
tage icke ilde op, at vi forestille os, at der udi denne u=formodenlig
inventerende T uu r maa sticke een egen Videnskab eller Klogskab, som
efter Overlæggelse skriftlig skulde declareres, allerhelst de tvende saa
kaldede generale Ting, som os skriftlig ere insinuerede, kunde og burde
af dem for os, først mundtlig være proponerede, hvorefter alting kunde
have været taget under god Deliberation til een fast Resolution, og,
saa fremt vorje] Tancker da icke skulle have kommet over eens, var
det tiids nock at svare saadanne Propositioner i Pennen, som vi for-
meene at burde have været høy og velædle Magistraten insinueret deels
for at indhente voris Betenkning og deels for at udfinde den rette Me-
thode i alting.
Ellers finde vi os forbunden at proponere dette, som tillige paa
Deris beærede skal tiene til Giensvar. Naar de gode Herrer behager
paa een beleiglig Tiid og Dag udi Brandt Forsiekerings Cassens Con-