81 / 709
BESTYRELSESFORHOLD. STRID MED MAGISTRATEN. UDBYTTE. REVISION 73
viste sig, at F o ru d sæ tn in g e n for et held ig t R esu ltat, En ighed m ellem Di
re k tio n og In te re ss en te r, ikke v a r til Stede. Uagtet Spørgsm aalet om Ud
bytte v a r a f d irek te ø k o n om isk Betydning for In teressen terne, fremgik
det dog a f G en eralfo rsam ling en d. 4. D ecem ber 1755, at M agistratens
M ynd ighed v a r tilstræ kkelig til at bevæge In te re ssen te rn e til at udsæ tte
Sagen ind til v id e re 1).
D e rfo r opgav D irek tio n en dog ikke Kampen. A abenbart ledet af
E rfa rin g e n , a t Ang rebet e r den bedste P arad e, rettede den et Stød
m od selve M ag istratens Myndighed over Kassen og y trede Tvivl om
dens Ret til at godkende R egn skaberne. D enne v a r langtfra nogen F o r
m alite t og h avd e f. Eks. ved en enke lt Lejlighed, da Magistraten fandt
den tilsend te B alance ufy ldestgørende, foranlediget den til at kræve sig
en n y tils e n d t2), hv ilk et ogsaa v a r sket. K am pen drejede sig derfo r nn
ikke læ ngere om et enk e lt om strid t Spørgsm aal. E t af P rin c ip p e rn e
for B ran d fo rsik rin g en s Ledelse v a r sat u n d e r Debat. D irek tionen ho ldt
sig fo reløb ig i B agg runden . P aa G eneralfo rsam lingen d. 8. Marts 175G
v a r det 9 p riv a te In te re ssen te r, som g jo rd e gæ ldende, at B rand fo rsik
ring en v a r et frit In teressen tsk ab , hvis M edlemm er det tilkom at god
kend e D ire k tø re rn e s Regnskab og Embedsførelse. Magistratens Ret til
ifølge F u n d a ts e n at sørge fo r Kassens S ikkerhed blev ikke udtrykkelig
u n d e rk e n d t, m en a a b e n b a rt v a r det Hensigten at ind sk ræ nk e den til en
betydn ingsløs F o rm a lite t. Ogsaa i dette vigtige Spørgsm aal viste det sig
im id le rtid , at det m ang lede In teressen tern e paa Mod til at staa fast sam
m en , idet adskillige, for ikke selv at komm e til at overtage et Ansvar,
fo re trak den h id tid ige O rdning , som vel gav Magistraten Magt, m en til
lige F o rp lig te ls e r3).
S køn t Slaget d e rm ed v a r tabt, lod D irek tionen dog ikke Kampen
falde, m en tra a d te n u aaben ly st frem og appellerede fra G eneralfo rsam
lingen, h v o r i Reglen k u n et M ind retal gav Møde, til sam tlige Komm it
tered e og u d b a d sig deres skriftlige B etæ nkning saavel om det fore-
slaaede U dby tte som angaaende R egnskabernes G odkendelse4). D esvæ rre
er k u n b ev a re t 3 a f de fra K va rtere rne in dkom n e Svar. Da Afstem
ningen im id le rtid ikke senere om tales, er der næppe G rund til at tvivle
om , at H e lh ed sre su lta te t h a r væ ret lidet gunstigt for D irektionen . De 3
K v a rtere r, hvis Vota findes, v a r enige om i Ø jeblikket at fo rkaste T an
ken om Uddeling, h v o rim o d de 2 fandt det rimeligt, at Generaltor-
sam lingen kv itte rede R egnskaberne. Væ rre v a r det, at det i 2 B etænk
n ing er blev d raget i Tvivl, hv o r vidt det var lovligt paa d enne Maade at
gaa u d en om en G en eralfo rsam ling6). Medens D irek tionen saaledes langt
fra opn aa ed e sin Hensigt at finde Støtte hos In teressen terne, vakte den
p aa den an d e n Side en betydelig Uvilje ind en to r Magistraten. Forgæves
søgte D irek tion en at und sky lde sin H and lem aade og hævde, at Regn-
skab sspø rg sm aa let slet ikke v a r bleven afgjort, og at der angaaende
10