BESTYRELSESFORHOLD. STRID MED MAGISTRATEN. NY FUNDATS 75
trollen til B eslu tn ing e r om Anvendelse a f B rand fo rsik ringen s F o rm u e ,
v a r m a n dog in d e n for B rand fo rsik ring en lang tfra tilfreds derm ed , men
øn sk ed e at gøre B ran d fo rsik rin g en fu ldkomm en selvstændig, i hvert
F ald u a fhæ ng ig a f M agistratens Indflydelse.
A n ledn ingen v a r let fundet. I Løbet af den første M enneskealder
efter 1733 h avd e det p aa talrige P u n k te r vist sig nødvend igt at supp lere
A n o rd n in g e n a f 8. Maj eller fo ran d re dens Bestemm elser. Følgen var
d e rfo r b levet, at de gæ ldende Begler ikke v a r sam let i en enkelt Lov,
m en sp re d t i talrige G eneralfo rsam ling sbeslu tn inger, In struk se r og Skri
velser, vekslet m ed M agistraten. D enne O rdn ing v a r i m ange H enseen
de r u tilfred sstillend e og en Æ n d rin g i høj Grad ønsket.
A llerede i 1739 v a r D irek tion en begyndt at sysle m ed T anken om
en ny F u n d a ts og havde o p fo rd ret In te re ssen te rn e til, som Tilfældet
havde væ re t i 1731—33, at frem sæ tte deres eventuelle Ønsker eller
A n k e r1). D enne O p fo rd ring satte ikke Spor. F ø rst efter en længere
D røftelse m ellem D irek tion en og de D e liberation skomm itterede kunde
m an d. 2. Marts 1762 tilsende M agistraten et fuldt u d a rb e jd e t Forslag
til en n y F u n d a ts 2). Dette Udkast indeho ld t kun faa og lidet afgørende
F o ra n d rin g e r i P rin c ip p e rn e for B rand fo rsik ringen s V irksom hed. I Ho
vedsagen h avd e m an nøjedes m ed at faa ind fø jet de i T idens Løb tru fne
Æ n d rin g e r og p aa enkelte Om ra ad e r ud fo rm e dem noget næ rm ere .
D er fand tes dog een o v erm aad e vigtig Undtagelse: Bestemm elserne om
B ran d fo rsik rin g en s frem tidige F o rh o ld til Magistraten. Det v a r derom ,
S triden kom til at staa og F un d a tsen s Skæbne til at afhænge. F o rsla
gets G ennem fø relse betød nem lig den fuldstændige Opløsning af enhve r
F o rb in d e lse m ellem In te re ssen tsk ab e t og K jøbenhavns kom m u n a le Sty
relse. G eneralfo rsam lingen v a r derefter den højeste Myndighed m ed Bet
til at træffe Bestemm else »udi alt, hvis Societetet og dets F ond concer-
n erer« , endogsaa i Spø rgsm aal om F und atsen . Til denne alm indelige
F o rsk rift svarede a n d re m e re specielle, som i det enkelte fordelte Ma
gistraten s h id tid ige Indflydelse. G eneralfo rsam lingernes Dagsorden skulde
fo r F rem tid en fastsæ ttes af D irek tionen og de D eliberationskomm itterede,
efter at disse i F o rv ejen h avde kon fe rere t m ed K v a rterernes Komm it
terede. D irek tion en fik Bet til at antage Y u rderingsmænd og samm en
med de D e lib eration skomm ittered e B ogho lder og Kasserer, hvis endelige
Ansæ ttelse k ræ vede G eneralfo rsam lingens Godkendelse. Desuden berøve-
des M agistraten al B ep ræ sen tation i A ssu ranceretten .
M agistraten v a r ikke straks k la r over den Stilling, den b u rd e ind
tage over for dette Angreb, m en erk læ rede først at ville ud tale sig om
det tilsend te Udkast, n a a r en G eneralforsam lings Godkendelse torelaa j.
D erm ed v a r d e r o pn aa et en ringe Udsættelse. Paa M aanedens sidste
Dag fik den at v id e4), at G eneralfo rsam lingen d. 19. M arts5) havde ud
talt sin T ilslu tn ing . Sam tidig m ed Meddelelsen h erom opford rede D irek




