82 / 709
74
BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795
U ddelingen fra en hel Del In te re ss e n te r v a r frem k om m e t U d ta le lse r om ,
at Sagen ikke syntes dem tilstræ kk elig o p ly s t1). Alt dette h ja lp dog
ikke. In d e n fo r M ag istraten v a r d e r ho s flere a f M ed lemm e rn e S tem
n ing fo r den k raftigste O p træ d en ; det blev f. Eks. g jo rt gæ ldende, at
ikke B ran d fo rsik rin g en s In te re ss e n te r, m en d e rim o d disses K re d ito re r
m a a tte anses fo r K assens egentlige E je re og de m est in te re sse red e i den s
Velfærd. D er v a r d e rfo r h e lle r ingen M ening i, at H u se je rn e ud en v idere
k u n d e træffe B estemm elser. Det b u rd e k u n ske fo r d eres V edkomm end e ,
som ikke h av d e P rio rite tsla a n i deres E jen d om m e , m ed en s de øvrige
sku lde m ed b rin g e F u ldm a g t eller S am ty k k e fra P a n th a v e rn e . Saa vidt
gik m a n im id le rtid ik k e ; K am p en kom sæ rlig til at staa m ellem to
S ta n d p u n k te r. P aa den ene Side saa vidt m u lig t at b ev a re M agistratens
M yndighed, d e ru n d e r R etten til at træffe Afgørelse i tv iv lsomm e Regn-
sk ab sspø rg sm aa l, forøget m ed den u d trykk e lig e B estemm else, at ud en
M ag istratens fo ru d g aae n d e S am tykke til at sæ tte et P u n k t p a a Dags
o rd e n e n v a r en Afgørelse d e san g aaen d e betydn ingsløs. P a a den a n d e n
Side v a r d e r — i h v e rt F ald tilsy n e lad en d e — en stæ rk S tem n ing for
fu ld k om m en at blive fri fo r det b y rd e fu ld e F o rh o ld , saa m eget m ere
som K assens F rem g ang og Vækst g jo rde M ag istratens G a ran ti overflødig.
Sam tid ig øn sk ed e T ilhæ n g e rn e a f d en n e A nskuelse -— hv ad d e r k u n d e
tyde paa , at den k u n p a a S k røm t blev g jo rt gæ ldende — at frem hæ v e ,
p a a hv ilke Betingelser m a n k u n d e tæ nke sig T ilsy n sre tten fortsat. R egn
sk ab e rn e s Kvittering k u n d e nok b etro s til In te re s se n te rn e ; m en til Gen
gæld fo r d enne In d røm m e lse b u rd e Kongen befale, at intet ved B ra n d
fo rsik ringen m a a tte beslu ttes eller afgøres ud en fo ru d g a a e n d e F o rh a n d
ling m ed M agistraten og m ed den s S am tykke. I O veren sstemm else h e r
m ed afsendtes d. 25. August 1756 en F o re stilling til Kongen ; m a n til
føjede den sam tidig en P ro te st m od den p lan lag te U d d e lin g 2).
A fgørelsen b lev næ rm e st til D irek tio n en s F o rd e l og b rag te den et
Sk rid t frem ad m od Selskabets U afhæ ng ighed . Ved R e sk rip t af 17. Sep
tem b e r 17568) blev det ud trykk elig fastslaaet, at R egn sk ab e rn e s God
kendelse og K vittering v a r M agistraten u v ed k om m en d e , hvo rv ed i V ir
keligheden en væ sentlig A n ledn ing til In d g rib e n bo rtfa ld t. D e rim od led
D irek tio n en et N ederlag i det foreliggende Spørg'smaal om Uddeling,
ligesom det h e lle r ikke k u n d e væ re den behageligt, at m an ikke nø je
des med i alm indelige U d tryk at stadfæ ste F u n d a ts e n s B estemm else om
M ag istratens M yndighed, m en tillige b eton ed e , at in te t a f Vigtighed
m aatte beslu ttes eller afgøres u d en dens fo regaaende Overlæg og S am
tykke. D e rm ed v a r givet den fo rm e lle S tadfæ stelse a f M ag istratens K rav
om Ret til K on tro l m ed G en eralfo rsam ling e rn es D agso rden. Spørgs-
m aa le t v a r, h v o r meget de forskellige P a rte r v ilde lægge ind i M agistra
tens Ret til at h in d re , at noget »af Vigtighed« m od dens Vilje blev be
slu tte t eller afg jo rt. S køn t P rak sis gik i R etn ing af at beg rænse Kon