85 / 709
BESTYRELSESFORHOLD. STRID MED MAGISTRATEN. NY FUNDATS 77
og høy N ødv end igh ed k u ldk a ste det, som af sam tlige In teressen tere i
en G e n eralfo rsam ling er b leven beslu ttet eller ved taget« l). Dette tydelige
F ing e rp eg b lev ikke taget til Følge. Da Magistraten d. 12. J a n u a r 1767
o v e rsend te R e su ltatet a f dens Overvejelser, ind eho ld t det ikke paa noget
P u n k t en in d røm m e ls e a f B rand fo rsik ringen s Ønsker. T an k en om en
ny F u n d a ts blev p u re afvist og den gam le i det hele erk læ ret fyldest
gø rende. K ancelliets Anvisning, eventuelt at udstede en P lak a t m ed en
kelte R efo rm e r, v a r dog delvis bleven fulgt. R efo rm er ønskede m an gan
ske vist ingen af; d e rim o d ku n d e m an gaa m ed til at gentage og sam
m en fa tte i en A n o rd n in g de i T idens Løb ind fø rte F o ran d rin g e r: G eneral
fo rsam ling en s Om o rdn ing , Ind førelse af D eliberationskomm itterede, F o r
b ed rin g a f V u rd e ring sfo rre tn ing e rn e og Fo rsik ringen af Voldm ø llerne.
F o r at ingen Tvivl sku ld e væ re til Stede angaaende Magistratens Myn
d ighed v a r det desuden ud trykkelig ind skæ rpet, at dens G rundlag sta
dig v a r R e sk rip te t a f 17. S ep tem ber 17562).
T il stø rste M isfornøjelse for B rand fo rsik ringen s forskellige Myndig
h e d e r fø rtes d en n e F o rh a n d lin g fuldstændig uden deres M edvirken og
saaledes, at de slet ikke k end te Sagernes Stilling. Baade b land t In te r
e s s e n te r3) og D e lib e ra tio n sk omm itte red e4) kom M isfornøjelsen til Orde.
I lang T id søgte D irek tionen forgæves at trænge sig ind i Drøftelsen
ved at udb ed e sig »den Grace, at Deres Excellence [og de] høye og gode
H e rre r ville sam m en træ d e m ed os, tilligemed de H e rre r Deliberations
Gom rn itterede fo r næ rm e re d erom at deliberere og ud i disse Po ster at
faae en endelig S lu tn in g « 5). Da Svaret blev en kølig Afvisning6), var det
et Ø jeblik paa T ale at søge Spørgsm aalet om B rand fo rsik ringen s B idrag
til B randvæ sen e t sam m en kæ d e t m ed det om en ny F u n d a ts 7). T ank en
blev dog a tte r opgivet og i Stedet fo r besluttet at ind sende en ny og
e n d n u m e re u n d e rd an ig Anm odning, i hvilken m an endogsaa gik til
»ydmygst« at bede og forestille, »at De dog i det m indste som høye Med-
in te re sse n te re ville bevise Societetet den Godhed og med det paa eet og
det samm e Sted overlægge og sam tyche« . . . . Da D irek tionen ikke en
gang fik Svar p aa d enn e Skrivelse, er det ikke til at und re s over, at
m a n in d en fo r B rand fo rsik ring en følte sig i høj G rad k ræ nk et og be
trag tede det som h aab lø st af Magistraten at vente den fjerneste Im øde
k om m en h ed . F ø rst sikrede m an sig Støtte ved at in d h en te skriftlige
B etæ nkn ing e r fra K va rtere rnes Komm itterede og opnaaede ogsaa, skønt
enkelte v a r stem t for at bevare Magistratens Tilsyn, at faa Bemyndigelse
til at arb e jd e fo r Kassens Selvstændighed og til at indgive en Ansøg
n ing til Kongen om at stadfæste Udkastet til F u n d a ts e n 8). U nder In d
try k k e t af disse Svar v a r d e r i Øjeblikket i D irektionen, hvis F o rb itrelse
a a b e n b a rt v a r i Stigning, S tem ning for at drive Sagen til det yderste
ved p aa G rund lag af den gam le F u n d a ts ’ 15. Post, som gav G eneraltor-
sam lingen M yndighed til at overlægge og beslutte de fo rnødne 1ing,