17 / 640
THORVALDSEN
OG EN BILLEDHUGGER I DAG.
Af J. GUDMUNDSEN-HOLMGREEN.
T
horvaldsens enestaaende Position, nutildags alene i
Kraft af hans Museum og helt bortset fra hans ab-
solute Kunstnerværd, gør det indlysende, at en ung dansk
Billedhugger kommer i Berøring med ham.
Hvad kommer der ud deraf?
Noget Billede af en almen Indvirkning af Thorvald
sens Kunst kan jeg ikke give, men maa nøjes med at tale
ud fra egne Erfaringer.
Jeg skal søge at se klart paa Begivenhederne gennem
ca. 30 Aar uden at lade mig narre af Nimbus og Sugge
stion.
Som Barn elskede jeg Thorvaldsen. Om han allerede
dengang virkelig har betydet noget for min senere Ud
vikling, ved jeg ikke. Et Barn følger jo de Voxne, ogsaa
paa Museum, og tilmed fortalte min Bedstemoder om
personlige smaa elskelige Oplevelser hos Pugs; iards,
hvor den store og forgudede Mand jo kom, sammen med
andre af Tidens fremragende Personligheder, saa baade
hans Arbejde og hans egen Tid naaede mig, saa at sige,
dengang.
Men da jeg som 15— 16 aarig begyndte selv at se, kas
serede jeg ham blankt. Jeg fandt ham kedelig og livløs,
ikke nær saa morsom som Afstøbningssam lingen paa
i