22 / 640
6
J. Gudmundsen-Holmgreen
Og det var dog i Ler, han arbejdede, men han opnaaede
sjældent den fine indholdsrige Form , som Leret kan
hjælpe en til, om man behandler det følsom t.
Jeg tror, han skulde have skaaret i Træ.
Man ser i et Par tidlige Ungdomsarbejder — blandt
andet i det Konkurrencerelief med Drengen hvilende sig
til en Stamme — saa um iskendelige Evner for naturlig
levende Modelleren Menneskeformer. De er meget rigere,
finere og følsommere gjort, end han senere forsøgte det.
Den intense Formgivning var ikke hans Styrke.
Havde han arbejdet direkte i det Materiale, han tænkte
sig Arbejdet udført i i dets endelige Skikkelse, kunde han
have faaet udviklet sin Sans for Sculptur. Den Methode,
han anvendte, først selv at modellere i Ler og dernæst lade
Medhjælpere hugge Stentingen efter Gipsen, for saa en
delig selv at lægge sidste Haand paa Værket, kan føre
til ganske ukunstneriske Resultater og berøver under
alle Omstændigheder saare let Kunstneren den Chance,
der ligger i under Arbejdet med selve Stenen at lære dens
Krav og Væsen at kende.
Maaske var saa ogsaa hans Relieffer blevet bedre. De
er vidunderligt smukt og harmonisk komponerede, hvis
man ser paa dem som Tegninger: flademæssigt. Han
tegner sine Relieffer, mere end han former dem i tre
D imensioner. Hans Tegninger er pragtfulde.
Mesterlige i Forkortninger er Skikkelserne og L inier
nes Spænding indenfor Rammerne; alene den selv fø lge
lige og skønne Maade, han lader Figurer finde Ligevægt
i en Cirkel, er overordentlig betagende. Men jeg kan ikke
lide den manglende Forbindelse i Dybden mellem Bag
grund og Figurer, der forsvinder ubehageligt ind i Væg
gen bagved, selv om Fremgangsmaaden er overlegent lo
gisk gennemført.
Sit Mesterskab viser han i sin Sans for den anatom isk
rigtige Sammenhæng, den organiske Opbygning af det