28 / 640
12
J. Gudmundsen-Holmgreen
tilbøjelige til, i Iver efter at finde tilbage til — eller frem
til — de virkelige sculpturelle Værdier, da at overvur
dere det genfundne — eller nyfundne — Land.
Vor umaadelige Respekt for Materialets Betydning og
vor Angst for at fortsætte Skønhedsdyrkelse af det m en
neskelige uden reel Rod i og Sammenhæng med Sten el
ler Træ har maaske ført til, at man lettere nu om Dage
tilgiver manglende Respekt overfor Naturens Organis
me og Form end før i Tiden. Jeg tror nok, at Materiale-
forsyndelser er noget nær det værste, en B illedhugger i
Øjeblikket kan gøre sig Skyld i.
Men denne Sammensmeltning af Natur og Stof er et
saa afgørende centralt Problem for en Billedhugger, at
hele hans Virksomhed trues, om han ikke er vaagen her
overfor.
Jeg mener, Thorvaldsen i høj Grad er et Tidsfænomen.
Hans mægtige Energi og Arbejdskraft og hans Kæmpe
talent og hans Evne til at falde ind under de givne For
hold og dog fæstne sin Personlighed gir ham Geniets
Adelsmærke.
Dette i Forbindelse med hele hans Tids Struktur og
saa endelig den Skæbnens Medbør, han havde trods tun
ge Tider for ham i hans Ungdom, førte ham følgerigtigt
til Verdensberømmelsen.
Jeg tror ikke, han nu kunde vinde samme Anerken
delse, om hans Arbejder sendtes ud i den store Verden.
Men vi kunde herhjemme gøre vort til, at han i hvert
Fald fik fair play.
Jeg tænker paa Frem førelsen af hans Arbejder i hans
dejlige Museumsbygning.
Som den Nationens store Søn han er, bør vi ære hans
Minde hæderligt og ærligt og ikke ved at fylde hans Mu
seum op med haandværksgjorte Kopier, ja, heller ikke
med Kopier gjorte af Kunstnere.