31 / 640
H. N. Clausens Syn paa Forh. ml. Kunst og Kristendom
J5
ning specielt om Præsterne synes at indeholde en god
Portion Sandhed, mindre i kirkelig end i kulturel og ci
vilisatorisk Henseende, hvad en Sammenligning mellem
Før og Nu tilfulde stadfæster, enten vi betragter Præste
standen som Helhed eller de enkelte Præster. Tænk blot
paa Præstestandens betydningsfulde Indsats i Oplys
ningstiden for Skolevæsen, Land- og Havebrug — i 150
Aaret for Stavnsbaandets Løsning bør ikke glemmes
danske Landsbypræsters litterære og praktiske Fortjene
ster af Landboreformerne og deres Gennemførelse.2)
Tænk paa de grundtvigske Præsters kirkelige, kulturelle
og politiske Indsats! Eller paa Prælater som Bisperne
J. P. Mynster, H. L. Mortensen
og Statsmanden
D. G. Mon
rad,
Kirkemænd, hvis Ord O ffentligheden med fuld Ret
agtede paa og regnede med. I denne Tidsalder og i denne
Sammenhæng hører
H. N. Clausen
hjemme. Han var san
delig ikke en Mand, der effacerede sig. Tværtimod! Den
lille, faste og fint byggede, altid velklædte og gennem-
soignerede Clausen med de skarpe og kloge Ansigtstræk
forstod i Kraft af sin myndige Optræden og forstands-
klare Tale at gøre sig gældende. Teologisk og kirkeligt,
kulturelt og politisk har han indskrevet sit Navn ikke
blot i Københavns Universitets, men ogsaa i Staden Kø
benhavns, ja i Danmarks Riges Historie. Hans Levneds
løb var, hvad hans Selvbiografi3) viser, fra først til sidst
»et Arbejdsliv, varmt for Livets højeste Formaal, . . . .
for Kristenlivets Udvikling og Fædrelandets Vel«.4) Hans
vide Interesser omfattede ogsaa
Billedkunsten.
Hans for
tjenstfulde Indsats gennem et langt Liv til Fremme af
2) jvf. P. Severinsen: Landboreformerne og Præstestanden, Præ-
steforeningens Blad 1938/Nr. 24, 401 flg.
3) H. N. Clausen: Optegnelser om mit Levneds og min Tids Hi
storie (Kbh. 1877). (cit.:
Opt.).
4) Sønnen, Aarhusbispen, Dr. phil. Johs. Clausens Tillæg til
H. N. Cl.: Opt. 563 flg.